Bredt flertal i Folketinget er enigt om ny aftale om Kriminalforsorgens økonomi, oplyser Justitsministeriet.

Borgerlige partier vender på en tallerken og indgår fængselsaftale med regeringen

Den nye aftale om Kriminalforsorgens økonomi betyder, at planerne om at leje fængselspladser i Gjilan-fængslet i Kosovos hovedstad, Pristina, kan skride fremad. Foto: Uncredited/Ritzau Scanpix
Den nye aftale om Kriminalforsorgens økonomi betyder, at planerne om at leje fængselspladser i Gjilan-fængslet i Kosovos hovedstad, Pristina, kan skride fremad. Foto: Uncredited/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Artiklen er opdateret kl. 11.09.

SVM-regeringen er sammen med SF, De Konservative og Dansk Folkeparti blevet enige om en ny flerårsaftale for Kriminalforsorgens økonomi, der skal løse problemerne med mangel på fængselspladser og personale, skriver Justitsministeriet i en pressemeddelelse.

»Det er meget vigtigt, fordi Kriminalforsorgen og vores fængselsvæsen står i en meget alvorlig situation, hvor der er et overbelæg i fængslerne. Vi har en kæmpe opgave med at sørge for, at fængselsbetjentene får endnu flere dygtige og engagerede kolleger«, siger justitsminister Peter Hummelgaard (S).

Konservative og Dansk Folkeparti udgjorde sammen med den daværende S-regering og SF flertallet bag den oprindelige aftale i december 2021. Sidste år trak Konservative og Dansk Folkeparti sig fra aftalen på grund af finansieringen.

Kulturmoms skabte uro

Den nye aftale er en videreførelse af initiativerne i den aftale, som den tidligere socialdemokratiske regering landede i december 2021 for økonomien fra 2022 til 2025. Regeringspartiet Venstre var ikke med i den oprindelige aftale. Det var Moderaterne heller ikke, da partiet ikke var en del af Folketinget. Med aftalen blev der afsat cirka fire milliarder kroner til nye initiativer. Omkring 200 millioner kroner fra 2023 og frem blev hentet ved at lægge moms på salg af tv-abonnementer.

Skatteministeriet har argumenteret for, at det er nødvendigt at pålægge kulturlivet moms, når kunsten ikke formidles af kunstneren selv, for at bringe dansk lovgivning i overensstemmelse med regler i EU. Men det såede en redegørelse, som Folketingets skatteudvalg havde bestilt fra advokathuset Gorrissen Federspiel, tvivl om. Og derfor ville Konservative og Dansk Folkeparti ikke være med alligevel. Det har betydet, at der har manglet finansiering, og i alt fire initiativer fra flerårsaftalen har været sat i bero.

Flertalsregeringen vil nu genfremsætte lovforslaget om en kulturmoms, men vil forinden spørge EU-Kommissionen, om den er enig i Skatteministeriets fortolkning. Og det er afgørende for De Konservative:

»Konservative har hele tiden været modstandere af at lægge moms på kunstnerisk virksomhed. Derfor er jeg tilfreds med, at EU-Kommissionen nu skal vurdere, hvad der er op og ned i sagen – med udgangspunkt i Gorrissen-Federspiels vurdering«, udtaler Konservatives Mai Mercado i pressemeddelelsen.

Kosovo-plan kan skride fremad

Når den sidste finansiering er på plads, kan de fire initiativer, som har været sat i bero, komme i gang igen. Det omfatter blandt andet to nye udslusningsfænglser og flere skærpede sikkerhedspladser til de farligste indsatte.

Den store overskrift, da aftalen blev præsenteret første gang, var, at partierne var enige om at leje af 300 fængselspladser i Kosovo til udvisningsdømte udlændinge. Det var oprindeligt meningen, at pladserne kunne være taget i brug i 2023. Men den tidsplan er skredet. Årsagen er blandt andet, at traktaten mellem Danmark og Kosovo endnu ikke er endeligt ratificeret, og at ombygningen af fængslet tager længere tid end forventet.

»Aftalepartierne er enige om, at de første udvisningsdømte udlændinge skal sendes til afsoning i Kosovo, så snart det kan lade sig gøre«, står der i aftaleteksten.

»Vurderingen fra Kriminalforsorgen er, at det vil tage omkring 21 til 26 måneder at få ombygget fængslet dernede til at kunne huse de danske fanger, fra det tidspunkt, hvor Kosovo har ratificeret traktaten«, siger Peter Hummelgaard.

»Det er lige på trapperne, at Kosovo gør det. Vi håber, at lige så snart det kosovariske parlament har ratificeret traktaten, kan vi begynde at sætte spaden i jorden og påbegynde ombygningen«, siger han.

Aftalepartierne er enige om at afsætte 785 millioner kroner i 2023, 1.040 millioner kroner i 2024 og 1.368 millioner kroner i 2025. Størstedelen af finansiering er afsat på finansloven.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her