Når foråret melder sin ankomst, og påsken står for døren, er det tid til påskefrokost. Æg, sild og måske en lammekølle rammer bordet. Og når det er tid til påskefrokost, er det også tid til påskebryg, som kan være den perfekte ledsager til det veldækkede frokostbord.
Men egentlig er det svært at sige, præcis hvad en påskeøl er, forklarer Kasper Mundt-Nielsen, der er redaktør for Ølentusiasten og en af de to testdommere, som har smagt på seks forskellige påskebryg for danske bryggerier:




























