De nuværende regler om navneforbud er forældede og bør ændres, mener Landsforeningen for Forsvarsadvokater. I dag kan enhver med adgang til internettet offentliggøre oplysninger og nå ud til et bredt publikum. Det tager reglerne ikke højde for, mener foreningens formand, Kåre Pihlmann.
Et navneforbud gælder, fra det bliver besluttet af en dommer. Det kan eksempelvis ske i forbindelse med et grundlovsforhør. Men inden forbuddet bliver nedlagt, kan oplysninger om den mistænktes identitet allerede være blevet delt på nettet, viser sagen om den 13-årige pige, der i weekenden blev bortført og ifølge politiet udsat for voldtægt.
Søndag eftermiddag blev en 32-årig mand anholdt i sagen. Lidt mere end 20 timer senere nedlagde retten navneforbud i forbindelse med grundlovsforhøret mandag. I de mellemliggende timer havde flere delt mandens identitet på nettet.
»Den situation tager de nuværende regler ikke højde for. Derfor slår vi på tromme for en lovændring, så vi også kan beskytte navn og identitet i den situation, vi har set udspille sig i den pågældende sag«, siger Kåre Pihlmann.
Derfor foreslår Kåre Pihlmann, at man i stedet vender processen om, så der i alle straffesager automatisk træder et navneforbud i kraft. Herefter bør man kunne anmode om at ophæve navneforbuddet. Det skal i så fald ophæves af en dommer efter en konkret vurdering, mener Kåre Pihlmann.
Når identiteten på en mistænkt bliver kendt af offentligheden, kan det kompromittere vedkommendes sikkerhed. Men det kan også gå ud over politiets efterforskning.
»Vi kan frygte, at folk holder sig tilbage fra at komme med relevante oplysninger, fordi de har fået et indtryk af, at man har slået kloen i den rigtige gerningsmand«, siger Kåre Pihlmann.
Strafbart at bryde navneforbud
Det er strafbart at dele oplysninger, der kan afsløre identiteten på den 32-årige mand, der er sigtet for at have bortført og udsat en 13-årig pige for overgreb, fortæller Vibeke Borberg, der er advokat med speciale i blandt andet medieret og presseetik.
»Selv om et navneforbud umiddelbart refererer til navnet, er det faktisk et identifikationsforbud. Så alle oplysninger, der kan føre til, at man kan identificere den pågældende, er omfattet«, siger Vibeke Borberg.
På sociale medier har flere personer delt den sigtedes identitet trods navneforbuddet. Ifølge TV 2 er hans profil på Facebook nu blevet lukket.
Søndag advarede Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi om, at man risikerer straf, hvis man overtræder navneforbuddet i den pågældende sag.
»Husk, at det er strafbart at offentliggøre identiteten på personer, der er omfattet af navneforbuddet«, skrev det i et opslag på Twitter.
Ofte vil det være summen af flere oplysninger, der fører til, at et navneforbud bliver overtrådt. Men i nogle tilfælde kan en enkelt oplysning være nok. Det skyldes, at vi bor i et lille land, hvor der ikke skal meget til, før man kan søge en person frem på nettet, fortæller Vibeke Borberg.
Reglerne er lavet på et tidspunkt, hvor offentliggørelse som udgangspunkt skete i medierne.
»Men sådan er det jo ikke i dag, hvor vi også kan offentliggøre ting på sociale medier«, siger Vibeke Borberg.
»Så hvis nogen på åbne sociale medier kommer med oplysninger, som kan identificere gerningsmanden, vil der formentlig være tale om en offentliggørelse omfattet af navneforbuddet«, tilføjer hun.
Det samme siger Sten Schaumburg-Müller, professor på Juridisk Institut hos Syddansk Universitet.
»Det er mit indtryk, at der stadig hersker en slags wild west-stemning på sociale medier og et indtryk af, at ingen regler gælder. Men det er forkert. Der gælder de samme regler som alle andre steder«, siger han til B.T.
Navneforbud bortfalder senest, når der falder endelig dom i en sag. Retten kan også vælge at ophæve det før.
ritzau
fortsæt med at læse
