Artiklen er opdateret kl. 8.42.
På vegne af regeringen fremlægger justitsminister Peter Hummelgaard (S) 10 initiativer, der skal stramme kontrollen med våben i Danmark, skriver TV 2 og Berlingske søndag aften.
Et af initiativerne handler om at få undersøgt mulighederne for en bedre kontrol med våbentilladelser til danskere, der har en psykiske lidelse. Konkret lægger regeringen op til, at sundhedsdata fra myndighederne skal indgå i screeningen af personer, der vil have tilladelse til et våben. Hvis det altså kan lade sig gøre i praksis.
Derfor vil Justitsministeriet sammen med Indenrigs- og Sundhedsministeriet undersøge, hvordan sundhedsmyndighederne kan bidrage til, at politiet mere systematisk modtager relevante oplysninger om psykiske forhold hos personer, der ansøger om eller allerede er i besiddelse af en våbentilladelse.
I den forbindelse vil man trække på erfaringer fra eksempelvis kørekortsområdet, hvor der er et helbredskrav. En screening foretages, inden en tilladelse bliver udstedt.
Men en bedre kontrol med våbentilladelser til personer med psykiske lidelser er »en svær balance«, lyder det fra Peter Hummelgaard:
»Vi vil ikke stigmatisere folk, der lider af svære sygdomme, men det er i særlige og konkrete tilfælde nødt til at indgå i risikovurderingen, når man udsteder en våbentilladelse«, siger han til TV 2.
Bedre Psykiatri er skeptisk
De 10 initiativer til en strammere våbenlov kommer kort før årsdagen for skyderiet i shoppingcentret Field’s, hvor tre personer blev dræbt af skud. Og samme tanker om at se på sundhedsdata i forbindelse med våbentilladelser gjorde tidligere justitsminister Mattias Tesfaye (S) sig også i september sidste år.
En strammere kontrol af uddelingen af våbentilladelser vil give bedre sikkerhed for, at våben ikke misbruges, siger Merete Nordentoft, professor i psykiatri ved Københavns Universitet og forperson for Dansk Psykiatrisk Selskab:
»Det er rigtig betydningsfuldt, at vi har en stram våbenlovgivning, og jeg kan også godt gå ind for, at man strammer den. Det vil betyde en større sikkerhed«.
Men ideen vækker ikke megen begejstring hos Jane Alrø Sørensen, som er generalsekretær i Bedre Psykiatri. Hun mener, at regeringens initiativ vil puste til frygten for mennesker med psykisk sygdom:
»Hvis man vil undgå episoder som tragedien i Field’s, så handler det om at sikre en bedre behandling af folk med psykisk sygdom«, siger hun.
En 23-årig mand har erkendt at have skudt i storcenteret, men nægter sig skyldig på grund af sindssyge i gerningsøjeblikket. Han benyttede våben, som han ikke havde tilladelse til, og havde gennem en længere periode forsøgt at få hjælp i psykiatrien. Det er uvist, om initiativet ville have gjort en forskel i forhold til skyderiet i Field’s. Den tiltalte havde dog fundet nøglen til sin fars våbenskab og fik dermed adgang til våben, som faderen havde tilladelse til.
Merete Nordentoft mener, at debatten efter Fields-skyderiet allerede i høj grad har handlet om at skaffe bedre forhold til psykiatrien. Det er derfor fornuftigt, at der også sættes ind med våbenkontrol.
»Det er ikke enten eller«, siger Merete Nordentoft, der er grundlæggende tilhænger af et øget baggrundstjek.
»Jeg synes, det er godt, at man har en bedre vurdering af, hvem der kan få våbentilladelserne«, siger Merete Nordentoft, der også har været medlem af Region Hovedstadens taskforce for undersøgelsen af psykiatrien efter skyderiet.
Det er en svær balancegang at sikre, at det ikke medfører en yderligere stigmatisering af personer med psykiske lidelser, siger Merete Nordentoft:
»Skal det være fuldstændig utænkeligt, at en person, der har været indlagt på psykiatrisk afdeling, kan være med i en skytteforening senere hen? Der håber jeg, at man finder en god balance«.
De 10 initiativer dækker blandt andet også over skærpet straf for uforsvarlig opbevaring af våben og vejledning til skytteforeninger om faresignaler.
ritzau
fortsæt med at læse
