Højesteret har netop afsagt en kendelse, som kan få vidtrækkende konsekvenser for danmarkshistoriens største efterretningsskandale og ikke mindst sagens hovedpersoner; den hjemsendte spionchef Lars Findsen og tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).
Højesterets kendelse er i virkeligheden afsagt i en sag mod en tidligere PET-ansat, som er tiltalt for at lække fortrolige oplysninger til pressen, men kendelsen er principiel og kan derfor få betydning for de beslægtede sager mod Findsen og Hjort.
I sagen mod PET-manden har Østre Landsret tidligere afgjort, at den kommende retssag mod manden ikke – sådan som regeringen og anklagemyndigheden ønsker det – kan køre for hermetisk lukkede døre. Den afgørelse har Rigsadvokaten indbragt for Højesteret, fordi det ifølge landets øverste anklager vil medføre risiko for spredning af fortrolige oplysninger, hvis dørene åbnes.
»En retstilstand, som landsrettens kendelse indebærer, kan derfor betyde, at det reelt vil være umuligt at gennemføre retsmøder i straffesager om brud på tavshedspligt, når de tavshedsbelagte oplysninger har en tilstrækkelig alvorlig karakter«, lød det i Rigsadvokatens argumentation for at få sagen for Højesteret.
I dagens kendelse afviser et flertal på fire ud af fem dommere i Højesteret ikke desto mindre at følge anklagemyndighedens ønske om at afholde hele retssagen mod PET-manden for lukkede døre.
De fire dommere anerkender, at der i sagen kan blive tale om at fremlægge oplysninger, som kan begrunde, at dørene lukkes for offentligheden, men de mener ikke, at anklagemyndigheden og PET har leveret en overbevisende argumentation for, hvorfor det skulle være tilfældet. Redegørelserne fra PET og anklagemyndigheden er »af så generel og overordnet karakter«, at det ikke er muligt for domstolene at efterprøve den.
»Bl.a. foreligger der ingen form for konkretisering af, hvilken eller hvilke personers sikkerhed der ved behandling af sagen i åbent retsmøde må antages at blive bragt i fare, og hvorfor (§ 29, stk. 3, nr. 3), eller af, hvilke generelle arbejdsmetoder, kapaciteter og svagheder mv. der i et åbent retsmøde vil blive afsløret, og hvilke skadevirkninger dette vil have for statens forhold til fremmede magter«, udtaler de fire dommere:
»På det foreliggende grundlag finder vi herefter, at betingelserne for dørlukning i retsplejeloven og Menneskerettighedskonventionen ikke kan anses for opfyldt. Vi stemmer derfor for, at anklagemyndighedens anmodning om dørlukning hverken helt eller delvist tages til følge«.
Flertallet af dommerne bemærker, at der ikke er noget til hinder for, at anklagemyndigheden igen forsøger at få byretten til at lukke dørene. Men det vil i så fald kræve, at PET og anklagemyndigheden kommer med flere oplysninger og ikke blot begrundelser af »generel og overordnet karakter«.
Den opsigtsvækkende afgørelse fra Højesteret har ikke kun betydning for den tidligere PET-ansatte. Den kan også få betydning for de separate sager mod Lars Findsen og Claus Hjort Frederiksen, som begge er tiltalt for landsskadelige virksomhed ved at røbe højt klassificerede oplysninger.
28 retsdage
Den tidligere PET-ansatte blev ligesom Lars Findsen anholdt i december 2021, da Politiets Efterretningstjeneste (PET) slog til i en aktion mod fire personer, som var mistænkt for at lække statshemmeligheder.
Sigtelserne mod to af de anholdte er siden blevet opgivet, mens anklagemyndigheden rejste tiltale mod den tidligere PET-medarbejder og mod Lars Findsen, som har været chef for både PET og Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Senere blev også Claus Hjort Frederiksen tiltalt for at røbe statshemmeligheder.
Den forhenværende PET-medarbejder har tilstået, at han har afsløret fortrolige oplysninger. Ifølge Politikens oplysninger handler det om, at han har lækket oplysninger til medierne om Ahmed Samsam, som har været agent for de danske efterretningstjenester, men blev dømt for terror i Spanien.
Lars Findsen er tiltalt for at have røbet statshemmeligheder – ifølge Politikens oplysninger om et kabelsamarbejde med USA – overfor familiemedlemmer, en nær ven og to journalister, heriblandt en fra Politiken. Den hjemsendte FE-chef har hele tiden nægtet sig skyldig.
Sagen mod Lars Findsen skal efter planen begynde ved Retten i Lyngby til oktober, men i lyset af Højesterets kendelse er spørgsmålet, om byretten skal til at finde på noget andet at bruge retslokalet til i de 28 retsdage, som er afsat til sagen.
Anklagemyndigheden – som i sidste ende er regeringen, fordi sagen handler om statens sikkerhed – har mere eller mindre tilkendegivet, at hvis offentligheden får det mindste indblik i alle tre sager, bliver de lagt ned. Eller med andre ord: De vil hellere opgive at få Findsen og Hjort dømt for landsskadelig virksomhed end at belaste forholdet til statens sikkerhed og forholdet til USA.
Om det bliver udfaldet, er dog for tidligt at sige.
»Anklagemyndigheden vil nu overveje betydningen af Højesterets kendelse og har ikke yderligere kommentarer på nuværende tidspunkt«, lyder det i en skriftlig kommentar fra Anklagemyndigheden. Justitsministeriet har heller ikke ingen kommentarer.
fortsæt med at læse
