Lørdag skød statsminister Mette Frederiksen (S) reelt de kommende overenskomstforhandlinger på det offentlige område i gang, da hun i interviews med Politiken og TV 2 løftede sløret for, hvilke ønsker regeringen går ind til trepartsforhandlingerne med.
Statsministeren peger på fire faggrupper, som skal tilgodeses, når en ekstraordinær lønpulje på tre milliarder kroner skal fordeles: sosu’er, pædagoger, fængselsbetjente og sygeplejersker.




























