På 42 områder melder hospitaler om kapacitetsproblemer, der er livstruende for patienterne. Hvad er der gået galt i Region Midtjylland?
»Vi har kapacitetsudfordringer generelt i sundhedsvæsenet. Derfor besluttede regeringen at lave en genopretningsplan på kræftområdet og derefter sætte penge af til både kræftområdet og bredt til sundhedsvæsenet over de kommende år. Det er fem milliarder ekstra kroner. Regeringen lavede også sammen med regionerne en akutplan, hvor der blev sat flere penge af til at udvide kapaciteten og få nedbragt ventelisterne efter covid-19 og efter sygeplejerskestrejken. Nu er vi dykket et spadestik dybere«, siger formanden for regionsrådet i Region Midtjylland, Anders Kühnau (S).


























