Man skabte et monster med Aula, der skulle gøre familier mere harmoniske og børn bare en smule mindre belastende. Nu bliver folk drevet til vanvid. Men alternativet, lugtehunden Yllys, var værre.

Anden halvleg: Engang var aula et sted, man sang morgensang

Lugtehunden Yllys er desværre gået til de evige tøjdyrs ildelugtende marker. Så i stedet bringer vi her en labradoodle, en blanding af en puddel og en labrador.   Foto: Mohssen Assanimoghaddam/Ritzau Scanpix
Lugtehunden Yllys er desværre gået til de evige tøjdyrs ildelugtende marker. Så i stedet bringer vi her en labradoodle, en blanding af en puddel og en labrador. Foto: Mohssen Assanimoghaddam/Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

Engang var aula et sted med klapstole, hvor man mødtes til morgensang. Måske med et par opbyggelige bemærkninger fra inspektør eller elevråd.

Dengang havde vi ’taskepost’ – en papmappe, så barnet kunne slæbe sedler hjem om båltur til Hareskoven, tilmelding til kor og noget med en lejrskole. Med en stiplet linje og en snip, der kunne rives/klippes af, hvor forældrene kunne krydse af, hvis de var __ enige, __ uenige, __ skideligeglade.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her