Jakob Ellemann-Jensen forlader politik og trækker sig dermed som formand for Venstre, økonomiminister og vicestatsminister. Det fortæller han på et pressemøde på Christiansborg.
»Jeg har kæmpet for det, jeg tror på, men det er ikke altid tilstrækkeligt«, siger Jakob Ellemann-Jensen på pressemødet og fortsætter:
»Jeg må konstatere, at min person skygger for Venstres resultater i regeringen. Og min person skygger for, at Venstre kan komme fremad igen. Derfor tager jeg konsekvensen nu og trækker mig som formand for Venstre«.
Beslutningen betyder, at den hidtidige næstformand Stephanie Lose overtager det organisatoriske ansvar for partiet, oplyser Jakob Ellemann-Jensen. Samtidig får Troels Lund Poulsen det politiske ansvar i regeringen og på Christiansborg, hvor han til at begynde med skal være både forsvars- og økonomiminister.
Dermed fortsætter Venstre sit arbejde i regeringen, og partiet vil fortsat arbejde for at leve op til regeringsgrundlaget. Derfor er det også sikkert, at partiet fortsat vil arbejde for en CO2-afgift på landbruget.
Jakob Ellemann-Jensen, du har gjort dit standpunkt gældende i debatten om en CO2-afgift på landbruget. Er du ikke bange for, at en ny formand vil lægge linjen anderledes?
»Hvordan en ny formand lægger linjen, det skal jeg slet ikke blande mig i. Jeg er meget, meget tryg ved det, vi har skrevet i regeringsgrundlaget. For at sikre den grønne omstilling skal vi have en CO2-afgift – også på landbruget. Og vi skal gøre det på en måde, der udvikler og ikke afvikler erhvervet. Vi skal sikre, at vi fremmer den grønne omstilling og ikke bare skubber arbejdspladser til udlandet«, siger den afgående formand.
»Det synes jeg er vigtigt, og det, jeg hørte Troels sige før, det lød også som noget i den retning«, siger Jakob Ellemann-Jensen og kigger på Troels Lund Poulsen ved sin side, der ikke vil sige noget om, hvorvidt han stiller op som formandskandidat.
Heller ikke Stephanie Lose vil svare på, om hun vil række ud efter formandsposten ved partiets landsmøde, der holdes i Herning 18. og 19. november:
»I dag handler om at sige farvel til Jakob. Fremtiden vender vi tilbage til«, siger Lose.
Det er dansk politik, Ellemann-Jensen forlader, siger han, men han melder sig ikke ud af Venstre.
»Det er ikke bare nogle politiske drømme, som er bristet. Det er også nogle personlige. Jeg gik ind i politik, fordi jeg gerne ville gøre en reel forskel for Venstre«, siger Jakob Ellemann-Jensen.
På pressemødet må Ellemann-Jensen flere gange stoppe op, trække vejret dybt og samle sig, inden han kan fortsætte talestrømmen. Første gang er, da han forklarer, at han ikke blot trækker sig som formand, men også melder sig ud af Folketinget. Det sker igen, da han tager en dyb indånding, puster ud og fortæller, at han glæder sig til Venstres landsmøde, hvor der skal vælges en ny formand.
En tung dag
Flere journalister må tage til takke med at følge pressemødet stående, fordi der er mødt flere op, end der er stole. Herfra kan de også se Troels Lund Poulsen være berørt, da han tager ordet.
»I dag er en tung dag for os i Venstre. For få dage siden fortalte du mig, Jakob (Ellemann-Jensen, red.), at du havde besluttet at stoppe som formand for Venstre«, siger Troels Lund Poulsen og tilføjer:
»Jeg ved, at du gør det af kærlighed til Venstre. For fire år siden stod vi uden formand og uden næstformand. I den svære situation påtog du dig ansvaret og opgaven. Vi har alle et ansvar for situationen, men også for at komme videre«.
Den fremmødte presse søger svar på, hvorvidt Jakob Ellemann-Jensen er blevet presset ud af dansk politik.
Jakob Ellemann-Jensen, du siger, at din egen person stod i vejen for Venstre resultater i regeringen. Var det din egen beslutning at trække dig?
»Det er 100 procent min egen beslutning. Dette er ikke nogen nem beslutning. Jeg har drøftet den med min hustru og Venstres partisekretær. Det er de eneste, der har været inde over denne beslutning«.
Hvad er det ved din person, der gør, at du skygger for Venstre?
»Det regeringsgrundlag, vi er en del af, skaffer hamrende gode resultater. Det burde få meget mere luft under vingerne. Men det, der lader til at skygge alt for meget, det er mig. Jeg synes ikke, det er rimeligt, at jeg skal skygge for Venstres resultater«.
Har din sygemelding spillet ind på beslutningen?
»Det har ikke spillet ind på min beslutning. Jeg havde en alvorlig sygemelding. Jeg var rigtig syg, til gengæld er jeg blevet rask og er kommet tilbage. Der har været lidt pres på de seneste par måneder, det ved jeg ikke, om I har lagt mærke til, men det pres har ikke påvirket mig fysisk eller mentalt«.
Et svært sted for Venstre
Jakob Ellemann-Jensen vendte i august tilbage til dansk politik efter et halvt års stress-sygemelding, og siden har han ikke kunnet forbedre de dårligere meningsmålinger, hvor Venstre i måneder har haft en opbakning på under 10 procent.
Siden sin tilbagekomst er en intern, men offentlig strid i Venstre om en CO2-afgift på landbruget foregået i medierne.
Desuden såede flere navngivne medlemmer af Venstres hovedbestyrelse i Jyllands-Posten i sidste uge tvivl om, hvorvidt Jakob Ellemann-Jensen fortsat var den rigtige formand for partiet.
Hvad har været det allermest afgørende for, at du traf beslutningen nu?
»Det har været hensynet til Venstre. Det har været hensynet til den fantastiske regeringskonstellation, som vi er en del af, og som jeg selv forsvor for bare et år siden. Men som jeg virkelig synes er det entydigt rigtige for Danmark. De ting, vi har fået med i regeringsgrundlaget, er så vigtige, og hele frisættelsen af vores fælles velfærd er så vigtig. Det kan jeg ikke stå i vejen for«.
Efterlader du Venstre et bedre eller et værre sted, end da du overtog formandsposten?
»Jeg forlader politik på et tidspunkt, hvor Venstre er et svært sted. Det er der ikke nogen grund til at stikke folk blår i øjnene omkring. Men jeg mener stadig, at det er det rigtige at gøre«.
Venstres vælgerblødning begyndte for alvor, da Lars Løkke Rasmussen (M) og siden Inger Støjberg (DD) forlod Venstre og efterfølgende dannede hver sit parti, Moderaterne og Danmarksdemokraterne. Ved folketingsvalget i november 2022 fik Venstre et katastrofalt valg med 13,3 procent af stemmerne.
Alligevel gik partiet i regering, da Jakob Ellemann-Jensen tog imod den udstrakte hånd fra Socialdemokratiet og Mette Frederiksen, der var gået til valg på en bred regering hen over midten. Dermed brød Ellemann-Jensen sit klare valgløfte om, at han aldrig ville gøre Mette Frederiksen til statsminister, og at statsministeren skulle undersøges for at se, om der var grundlag for en rigsretssag mod hende på grund af hendes ageren i minkskandalen.
fortsæt med at læse
