Jakob Ellemann-Jensens afløser i Folketinget bliver Heidi Bank, der vikarierede for ham under sygemelding.

»Jeg har det blandet med det«: Her er Jakob Ellemanns afløser i Folketinget

Heidi Bank overtager Jakob Ellemann-Jensens plads i Folketinget, når han forlader politik. Hun er opstillet i Østjyllands Storkreds og har tidligere beskæftiget sig som ejendomsmægler. Arkivfoto: Jens Dresling
Heidi Bank overtager Jakob Ellemann-Jensens plads i Folketinget, når han forlader politik. Hun er opstillet i Østjyllands Storkreds og har tidligere beskæftiget sig som ejendomsmægler. Arkivfoto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Heidi Bank (V) overtager pladsen i Folketinget fra Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensens, efter at han mandag har meddelt, at han forlader politik.

Det skriver Århus Stiftstidende.

»Jeg har det blandet med det. På den ene side er man i politik, fordi man gerne vil påvirke tingene og være med til at træffe nogle beslutninger.

»På den anden side er det ikke fedt at se, hvor svært det har været på det seneste for partiet Venstre, siger hun til mediet.

Den 51-årige aarhusianer holdt sædet varmt for Jakob Ellemann-Jensen, da han var sygemeldt i knap et halvt år på grund af stress.

Heidi Bank var i årene 2019 til 2022 valgt til Folketinget for Venstre, men blev ikke genvalgt ved folketingsvalget i november sidste år.

Heidi Bank er opstillet i Østjyllands Storkreds og har tidligere beskæftiget sig som ejendomsmægler.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her