Alt tegner til, at Troels Lund Poulsen går direkte efter at blive kåret som kommende formand for Venstre ved landsmødet i november.
Anderledes kan man dårligt tolke hans reaktion – eller mangel på samme – på den perlerække af Venstre-koryfæer, som i timerne efter Jakob Ellemann-Jensens farvel meldte sig med soleklare opfordringer til Troels Lund Poulsen om at tage over.