Varetægtsfængslede og deres familier oplever i stigende grad, at dage bliver til uger, måneder og endda år. For de seneste fem år er varigheden af varetægtsfængslinger i Danmark steget med næsten 80 procent.
I 2018 sad sigtede i gennemsnit bag tremmer i 99 dage. I dag er det tal 174 dage. Eller lige knap seks måneder. Det viser et svar fra Folketingets Retsudvalg.




























