Efter at have gået rundt om den varme risengrød i årevis, tog jeg mig sammen og klikkede på en annonce for høreapparater. Så brød helvede løs, skriver Per Munch i denne klumme.
Jeg syntes ikke, det var flovt at få briller. Ganebøjlen klarede jeg, uden at det føltes pinligt. Men bare tanken om høreapparater får mig til at rødme.
Måske er det, fordi ørerne er klamme. Som om en vulkan inde i hovedet har sendt hudfarvet lava ud gennem kropsåbningerne, som dernæst er stivnet i en krøllet kødkrave.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nu© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her
