I kølvandet på den omdiskuterede sygemelding fra den nu tidligere Moderate, Mike Fonseca, vil folketingsformand Søren Gade (V) ændre reglerne for sygemeldinger i Folketinget.
Gade er træt af den seneste tids debat om sygemeldinger blandt tingets medlemmer, og han mener, at politikerne er bedre end deres rygte, når de bliver beskyldt for at sygemelde sig så snart, der melder sig en møgsag.


























