Få avisen leveret hver lørdag for kun 99 kr.

Hos Toldstyrelsen ser man mere fyrværkeri forsøgt smuglet ind over grænsen end nogensinde før.

For første gang har toldere fanget over to ton ulovligt fyrværkeri

Foto: Anders Holst Pedersen
Foto: Anders Holst Pedersen
Lyt til artiklen

I perioden 1. januar til 19. december 2023 har Toldstyrelsen tilbageholdt i alt 2,2 ton ulovligt fyrværkeri.

Det viser en foreløbig opgørelse, som styrelsen har lavet.

Det er første gang, styrelsen når over to ton, lyder det i en pressemeddelelse.

»De seneste år har det været rekord på rekord i mængden af ulovligt fyrværkeri, vi tager, og nu har vi for første gang passeret to ton«, siger fungerende kontroldirektør i Toldstyrelsen Kent Midtgaard Hansen i pressemeddelelsen.

»Budskabet om at lade være med at købe tåler tydeligvis en gentagelse«.

Det er blandt andet kanonslag, batterier, romerlys og krysantemumbomber, tolderne finder.

Det meste bliver fundet i pakker hos post- og kurerterminaler rundt om i landet. Det er hovedsageligt afsendt fra Østeuropa.

I perioden fra 2018 til 2022 har Toldstyrelsen registreret mere end en femdobling i mængden af tilbageholdt fyrværkeri. Det er fra 321 kilo til 1859 kilo.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her