Et hus i Gentofte nord for København. På hoveddøren en krans formet som et hjerte, indenfor en knitrende pejs. Engang boede grundlæggeren af insulinproducenten Nordisk Gentofte A/S Hans Christian Hagedorn her med sin familie.
Efter mange års konkurrence fusionerede firmaet med den langt større konkurrent Novo, og i dag bærer virksomheden begge navne. Novo Nordisk har købt den gamle bygning tilbage for at bruge den til konferencer og møder. Lotte Bjerre Knudsen har en strikket trøje på under dynejakken og er kommet hertil med S-toget.
Indtrykket af forskeren er: fuldkommen uprætentiøs. Ikke desto mindre har hendes opdagelse været revolutionerende. Hendes forskning har lagt grunden til udviklingen af vægttabsmedicinen Wegovy, der har forandret verden. Medicinen får bugspytkirtlen til at frigive mere insulin, og det hjælper mod diabetes og – fordi man hurtigere føler sig mæt, når man tager medicinen – også mod fedme.
I USA er der supermarkeder, der ifølge egne oplysninger har solgt færre kalorier, siden medicinen kom på markedet. Der er endda flyselskaber, der håber, at de kan bruge mindre brændstof, fordi passagererne vejer mindre. På den anden side frygter producenter af dialyseudstyr en nedgang i omsætningen, fordi patienterne muligvis ikke får brug for at få renset deres blod så ofte. Og hvad mener Lotte Bjerre Knudsen om alt det? Hun lader til at være blevet en smule overrasket.
Kan du stadig huske den dag, du underskrev din ansættelseskontrakt hos Novo Nordisk?
»Ja, det var i 1989. Min første arbejdsdag var lige før jul«.
Har du nogensinde været utilfreds med din kontrakt?
»Aldrig. Hvorfor skulle jeg være det?«.
Du har gjort Novo Nordisk til den virksomhed i Europa, der er mest værd, med en større sammenlagt kursværdi end Daimler, Bayer, Lufthansa og BMW tilsammen. Får du selv en økonomisk fortjeneste af det?
»Jeg går ikke så meget op i penge, jeg er socialist! Her i Skandinavien lærer vi vores børn teamwork fra en tidlig alder. Det drejer sig ikke om individet. Og sådan er jeg også. Jeg har aldrig bedt om lønforhøjelse i de 34 år«.
Har du aldrig fået mere i løn? Ikke engang nu?
»Jo, selvfølgelig. Men jeg har ikke presset på for det. Jeg kan ikke se, at kapitalismen og penge gør folk lykkelige. På Novo Nordisk har jeg altid foretrukket at bruge min troværdighed til at bede om flere midler til forskning, ikke mere i løn til mig selv. Jeg har heller ikke nogen intellektuelle rettigheder. De tilhører firmaet, fordi jeg frasagde mig dem, dengang jeg blev ansat«.
Færre frosne pizzaer
Lotte Bjerre Knudsen har udviklet det, der kaldes en GLP-1-receptoragonist, til brug mod patologisk fedme. Den hedder liraglutid. Agonisten er den aktive ingrediens i vægttabsmedikamenterne. Til diabetikere markedsfører Novo Nordisk nu det aktive stof semaglutid under navnet Ozempic – og som Wegovy mod fedme. Med en sammenlagt kursværdi på mere end 400 milliarder euro (godt 3.000 milliarder kroner) har virksomheden nu en børsværdi, der er større end Danmarks nuværende anslåede bnp.
Hvornår blev du klar over, at du havde skabt en aktiv ingrediens, der ville revolutionere verden i form af en injektion til fremme af vægttab?
»Jeg har altid hemmeligt håbet på det resultat. Jeg var ikke så overrasket over, at det blev en vægttabsmedicin. I samtaler med overvægtige patienter havde jeg gentagne gange hørt, hvor stressende det er at være sulten konstant. Forestil dig, at du hele tiden føler, du er nødt til at spise, i 20 år. Nu kan de mennesker leve et mere normalt liv«.
Walmart sælger tilsyneladende færre frosne pizzaer nu på grund af din forskning. Havde du ventet den slags konsekvenser af medicinen?
»Min mor var kok, så jeg er meget tilfreds, hvis Walmart sælger færre pizzaer. Det føles godt at have arbejdet på noget, der er vigtigt for mange mennesker. Men jeg prøver på ikke at tænke for meget på det. Jeg er mere interesseret i, hvad der er af andre ting, jeg kan gøre. Men jeg kan rigtig godt lide at se tallene for, hvad medicinen indbringer til virksomheden. Det er mit argument for at bede om nye midler til forskning«.
Insulin har været både Novos og Nordisks vigtigste produkt i 100 år. Før man kunne fremstille det syntetisk fra 1970’erne og derefter, var det blevet lavet med brug af affaldsprodukter fra slagterier. Ozempic og Wegovy udgør nu mere end 50 procent af firmaets indtægter. Alene i tredje kvartal af 2023 havde Novo Nordisk et driftsoverskud på mere end 3 milliarder euro.
Der er også nogle etiske spørgsmål i forbindelse med din opfindelse. Er du bekymret for, om overvægtige mennesker i fremtiden kommer til at skulle retfærdiggøre sig i højere grad? Som i ’du kunne jo have taget medicin’.
»Jeg er mere interesseret i det overordnede spørgsmål om, hvorfor fedme skal behandles. Og det er, fordi man så reducerer risikoen for hjerte-kar-sygdomme markant. Det har meget stor værdi for mennesker«.
Men medicinen er jo dyr, og i mange lande dækkes den ikke af sundhedsvæsenet eller forsikringer. Så mon det bliver ved med at være som nu, at det at være fattig betyder at være fed?
»Jeg prøver på ikke at spekulere for meget over salgspriserne, for der ligger komplekse beslutninger bag. Det tager altid et stykke tid, før en ny medicin kommer ud til hele befolkningen«.
Sammenstød med kolleger
Den globale efterspørgsel efter medicinen er enorm, og det har alvorlige konsekvenser for diabetikere. De er afhængige af en medicin, der nu hyppigt er udsolgt på apotekerne. Den tyske lægemiddelstyrelse overvejer allerede nu et forbud mod yderligere eksport af Ozempic fra Tyskland.
Du opfandt det første lægemiddel til vægttab, liraglutid, tilbage i 1997. Dengang var der ikke nogen hype om det. Hvad er det, der er anderledes denne gang?
»Jeg tror, det har at gøre med vægttabet. Med liraglutid var det gennemsnitlige vægttab per person 8 procent af kropsvægten. Med efterfølgeren, semaglutid, er det 17 procent. Da vi søgte om godkendelse af liraglutid mod fedme i 2014, var det første gang, og vi havde lavet en masse forarbejde for at dokumentere, hvorfor man overhovedet skulle overveje at bruge medicin til behandling af fedme. Det var ikke lige det, folk syntes, var vigtigt. Og på grund af skiftet fra indsprøjtninger til de mere bekvemme piller mod diabetes var der ikke stor interesse for en behandling, der skulle gives med sprøjter. Mange firmaer droppede kampen mod fedme«.
Vi har et andet gæt: Novo Nordisk voksede frem på insulin, og det vil nu blive brugt i mindre grad mod diabetes. Og dit firma havde ikke lyst til at opgive sin gamle indtægtskilde.
»Den køber jeg ikke. Hvorfor prioriterede Merck, Bristol-Myers Squibb, Pfizer og alle de andre producenter så ikke medicin mod fedme?«.
Men du måtte da kæmpe mod intern modstand.
»Det er rigtigt nok, at jeg i årenes løb har haft nogle sammenstød med kolleger, der fokuserer på insulin. Folk sagde direkte til mig, at de syntes, GLP-1-peptidet var en dårlig idé – vi havde ikke brug for nye injektionslægemidler mod diabetes eller fedme. Selv vores tidligere ceo griner i dag ad, at han ikke troede på, at en antifedmemedicin kunne blive en succes. Men jeg fik lov at forske videre«.
Nogle mener, at tidligere direktør Kåre Schultz var særlig skeptisk.
»Jeg har altid lyttet nøje til kritik og holdt den op imod kliniske data. Jeg kender ret mange mennesker i det videnskabelige miljø, og de har hjulpet mig med nogle af svarene. Dengang var jeg i kontakt med alle i hele verden, der forskede i GLP-1. Rom blev ikke bygget på én dag«.
Og hvorfor fortsatte du?
»Det motiverer mig stadig, at der er et udækket behov for at behandle fedme. Og for nogle år siden var der et slagtilfælde i min nærmeste familie, og det gav ekstra motivation til at blive ved med at lede efter måder at forebygge alvorlige sygdomme på«.
Semaglutid hjælper mod diabetes, fedme – og muligvis også mod Alzheimers sygdom. Er der andet, det kan hjælpe mod?
»Det er endnu ikke bevist, at det virker mod Alzheimers, men det er en hypotese, vi undersøger. Men når det kommer til hjerte-kar-tilfælde, er dataene faktisk fantastiske. Det er, fordi GLP-1-medicin også dæmper inflammatoriske processer i kroppen«.
Berømtheder jubler på TikTok
På de sociale medier er der utallige af verdens allermest berømte mennesker, der jubler over semaglutids slankende virkning. Den amerikanske influencer Kim Kardashian sværger til det, og popstjernen Robbie Williams fortalte for nylig The Times, hvordan han havde tabt sig: »Babe, jeg er på Ozempic«.
Hvad synes du om, at influencere promoverer produktet på TikTok og Instagram? Det er jo trods alt et receptpligtigt lægemiddel.
»Jeg siger altid til folk, at de skal tale med deres læge. Al medicin har bivirkninger, og derfor skal man spørge sin læge. Men jeg synes, det er okay, at folk udveksler tanker om medikamenter, så længe de følger de regler, der gælder i deres land. Der er også kendte mennesker, der taler om blodtrykssænkende midler«.
Men det er ret få influencere, der beskæftiger sig med blodtrykssænkende medicin. Iværksætteren Elon Musk har promoveret faste og Wegovy. Bekymrer det dig?
»Min mand kører i en Tesla, så jeg har absolut Elon Musk tæt på. Spøg til side: Som forsker bør man ikke bekymre sig for meget om hypen på sociale medier. Jeg bruger kun Facebook til at holde kontakten med familie og naboer. Jeg har dog også en Instagram-konto – men kun til mad«.
Og tænker du så ikke så meget over, hvad du spiser nu, takket være din egen opfindelse?
»Jeg elsker mad, men det betyder også, at jeg er nødt til at holde igen. Jeg eksperimenterer med periodisk faste. Det vil sige, at jeg ikke spiser noget før klokken 11 eller 12, og så kun i otte timer. Jeg gør det ikke for at tabe mig, men for at jeg kan spise uden at tænke så meget over det, også de lækre kager, man får til møder. Men det at faste har lært mig, hvor svært det kan være at styre sin appetit og sige nej. For det er langtfra altid sandt, når man siger til overvægtige mennesker, at de selv er skyld i, at de vejer for meget. Lige her støder genetikken og biologien sammen med det moderne velstående samfund«.
Bivirkninger
Før i tiden var det vanskeligt at bekæmpe fedme medicinsk. Tidligere slankeprodukter blev trukket tilbage fra markedet. Også semaglutid har bivirkninger. En offentlig instans i Tyskland har peget på risikoen for kræft. Eventuelle langsigtede virkninger kendes ikke. Ikke desto mindre betaler Novo Nordisk for den Wegovy, deres medarbejdere og disses ægtefæller måtte få ordineret – og det koster hundredvis af euro hver måned per person.
Hvad mener du om, at nogle mennesker ser medicinen som en adgangsbillet til at spise, lige hvad de har lyst til?
»Sådan en livsstil er helt sikkert ikke sund. Og der hjælper indsprøjtningerne ikke. Når jeg bliver spurgt om, hvad de skal bruges til, plejer jeg at svare: ’Hvis du gerne vil have den luksus at blive gammel, skal du passe på dig selv’. Og dermed mener jeg ikke at tage vores medicin«.
Der er nogle alvorlige bivirkninger. Man har diskuteret en øget risiko for kræft i skjoldbruskkirtlen, betændelse i bugspytkirtlen, muskelsvind og mistanke om en øget tendens til selvmord i forbindelse med brug af præparatet.
»Jeg er forsker. Vi har lavet mange studier for at bevise, at vores medicin er sikker. Men ja, al medicin har bivirkninger. Med GLP-1-medikamenter er det oftest kvalme og utilpashed. Det med øget tendens til selvmord var noget, der gjaldt det appetitregulerende stof rimonabant (et stof, der blev trukket tilbage på verdensplan i 2008, red.). Vi har studeret mekanismen for at vise, at GLP-1 virker på velbeskrevne neuroner i hjernen, der regulerer appetit, træthed og belønning. Vi mener ikke, at der er nogen videnskabeligt baseret relevant risiko ved vores produkt«.
Hvis man begynder at tage medicinen, skal man så tage den resten af livet?
»Ligesom med medikamenter mod andre kroniske lidelser som diabetes eller forhøjet blodtryk er det en behandling, der kun virker, så længe man tager den. Det er ikke en slankekur«.
Det siges, at Novo Nordisk har inviteret amerikanske læger, der eventuelt vil ordinere semaglutid, til dyre seminarer om fedme. Og at svenske læger har fået store honorarer for konsulentarbejde. Mener du, at det er etisk forsvarligt?
»Jeg mener, at det er i orden at betale nogen for deres tid. Hvis vi ikke fulgte reglerne, ville det selvfølgelig ikke være i orden. Men vi er grundigt skoler i, hvordan vi skal omgås læger og beslutningstagere. Heldigvis er det ikke noget, en forsker skal beskæftige sig med«.
Ulempe at være kvinde
Kampen om markedet for GLP-1-produkter er i fuld gang. Eli Lilly, det amerikanske firma, der i tidens løb har været Novo Nordisks største konkurrent, venter på godkendelse af et vægttabsprodukt i Europa, der er baseret på en mekanisme, der ligner den, der er i Wegovy. Præparatet Zepbound siges endda at virke en smule bedre mod fedme. Begge selskaber investerer for tiden milliarder af euro i udvidelse af produktionen i Europa. Novo Nordisk gør det for eksempel på en af sine vigtigste fabrikker, i Kalundborg, og Eli Lilly udvider i Alzey i Tyskland.
Katalin Karikó modtog nobelprisen i 2023 for sin forskning i mRNA-vacciner mod covid-19. Og du anses for at være opfinderen af slankeindsprøjtningen. Er kvinder bedre forskere?
»Grundforskere gør nye opdagelser. Industrien er på sin side god til at finde på gode anvendelsesmuligheder. Det har ikke noget at sige, om det er mænd eller kvinder, der gør det. Men kvinder bliver formentlig undervurderet og ikke altid tilstrækkelig påskønnet. Alligevel er der jo dog rollemodeller: Tænk bare på Marie Curie, der ovenikøbet vandt to nobelpriser. Nu vinder kvinder frem igen, efter at de i lang tid ikke har været særlig synlige. Også jeg kender følelsen af, at det er en ulempe at være kvinde«.
Hvornår har du følt, at det var en ulempe?
»Da jeg var projektleder i 1990’erne og 00’erne, ville det helt afgjort have været lettere for mig som mand«.
Hvorfor?
»Dengang var der nogle, der stemplede mig som en, der var for lidenskabelig. Mænd blev derimod kaldt intelligente, hårdtarbejdende eller ambitiøse. Jeg blev kaldt ’GLP-1-moderen’, og det havde jeg det længe svært med. I hvert fald indtil jeg så den første sæson af ’Game of Thrones’. Der var en figur, der hed Dragemoderen, og så kunne jeg bedre finde mig til rette med mit tilnavn. Men selv om det er blevet bedre, bliver en nørdet og lidt spøjs kvindelig forsker ofte behandlet anderledes end sine mandlige kolleger«.
Er kønskvotering vejen frem?
»Det har vi gode erfaringer med hos Novo Nordisk. På samfundsplan vil det tage et par generationer mere at opnå fuldstændig lighed. Men vi skal passe på ikke at glemme mændene. Derfor har jeg også støttet ’Movember’, kampagnen for mænds sundhed, i vores virksomhed. Det, der er helt afgørende, er, at mennesker, der har gode ideer, har mulighed for at komme igennem med dem og har en følelse af, at det må de godt«.
Hvis du er ’GLP-1-moderen’ inden for virksomheden – bliver du så også kaldt det, når der for eksempel er fest? ’Mor til slankeindsprøjtningerne’?
»Jeg bliver faktisk kaldt ’Mutti’, og det må jo lyde lidt mærkeligt i dine ører, fordi tyskere almindeligvis tænker på en anden, når man siger ’Mutti’«.
Ja, Angela Merkel.
»Det tilnavn har også i lang tid forvirret min familie. For indtil nu har de ikke haft nogen klar idé om, hvad jeg laver. Det fik de først, da aviserne begyndte at skrive om medicinen«.
Oversættelse: Jakob Haff
fortsæt med at læse
Han gjorde opdagelsen i 1986. Nu bejler 77-årig dansker måske til en Nobelpris i Medicin
-
En enkelt virksomhed sætter så store aftryk i Danmark, at noget tilsvarende ikke er set før
-
Analyse: Nyt vægttabsmiddel er dobbelt så effektivt som Novo Nordisks
-
Læge har udskrevet 11.752 recepter på slankemiddel på otte måneder: »Når de kommer til os, er det typisk, fordi de ikke har fået den hjælp, som de har behov«
