Kunstig intelligens – AI – er ikke meget anderledes end en hammer. En avanceret hammer, bevares. Bruger man værktøjet med øvelse, etisk ansvarlighed og kritisk sans, er det muligt at bygge fine konstruktioner. Uden en sådan tilgang risikerer man ikke blot at slå sig selv over fingrene, men også være til skade for andre og lave konstruktioner, der falder fra hinanden.
Omtrent sådan lyder filosofien fra professor Rasmus Paulsen og Danmarks Tekniske Universitet (DTU). Han forsker i kunstig intelligens og underviser i tilvalgsfaget billedanalyse på instituttet DTU Compute. Et »hardcore matematisk fag«, som han siger, hvor de ingeniørstuderende lærer at bruge statistiske metoder til at undersøge dataindholdet i digitale billeder.




























