Efter flere forsinkelser foreslår en ekspertgruppe nu, at landbruget pålægges en drivhusgasafgift på effektivt 125-750 kroner per udledt ton.
Det skal være med til at få drivhusgasudledningen i Danmark banket ned.
Forslagene ser ud til at kunne få Danmark i mål med klimamålet for 2030. Målet er, at drivhusgasudledningen er 70 procent lavere end i 1990.
De forskellige modeller vurderes at kunne sænke udledningen her med 2,4-3,2 millioner ton, alt afhængig af hvilken af modellerne der vælges.
Hvis de indgåede aftaler reducerer udledningen så meget, som de håbes at gøre, mangler der reduktioner på 2,5 millioner ton for at nå målet.
Usikre beregninger
Beregningerne er dog forbundet med usikkerhed. Senest er der blandt andet de såkaldte lavbundsjorder, der har været i fokus.
Her kom nye beregninger, som viste, at udledningen herfra stoppede tidligere end antaget. Det fik klimaminister Lars Aagaard (M) til at juble.
Det er med i beregningerne, men hvad der ikke er med, er andre beregninger, der ventes at kunne rykke yderligere ved regnestykket.
Udledningen fra jordene kan nemlig være større end hidtil troet. Men det er ikke kommet med i ekspertgruppens beregninger.
De forskellige forslag er ikke kun en afgift på udledningen af drivhusgasser ude hos landmændene – eksempelvis fra køernes bøvser.
Der er også fradragsmuligheder og tilskud, der kan finansieres ved at omlægge landbrugsstøtten.
Det kan være i form af en statslige støttepulje, der skal understøtte udbredelsen af teknologier, der kan få udledningen banket ned.
Her nævnes biokul, der laves med teknologien pyrolyse ud af restprodukter fra landbruget, der ellers ville bidrage til udledningen.
I stedet kan det varmes op med kraftig varme uden ilt, så der dannes biokul, som kan spredes på markerne - tilmed med gode egenskaber.
Så er det store spørgsmål, om en afgift, som har været et yderst betændt emne blandt politikere og organisationer, bliver en realitet.
Vælges der den højeste skitserede afgift, er det på linje med den, som industrien har.
Det er der lagt op til i regeringsgrundlaget, men det er et spørgsmål, som særligt har fyldt i Venstre, der traditionelt er et landbrugsparti.
I første omgang skal inputtene diskuteres i en trepart med landbruget og grønne organisationer, inden det ender hos politikerne.
Hvad med forbrugerpriserne?
I modellen med højeste sats for afgift på 750 kroner per ton CO2 vil pris på slagteri- og mejerivarer stige med knap fire procent, vurderer ekspertgruppe.
Det er det såkaldte Svarer-udvalg, opkaldt efter formanden for udvalget, professor Michael Svarer, der onsdag præsenterer sine anbefalinger i en rapport, der er blevet udskudt flere gange.
Når andre priser samt løn og overførselsindkomster tilpasses, ventes prisstigningen dog ikke at påvirke uligheden, skriver udvalget i rapporten.
Der er tale om anbefalinger. En endelig CO2-afgift på landbruget skal forhandles i en grøn trepart. Foruden regeringen består den af landbrugsorganisationer og grønne organisationer.
Statsminister Mette Frederiksen (S) har tidligere meldt ud, at hun ikke ville røre ved prisen på almindelige fødevarer.
»En enlig mor med tre børn, der går til fodbold, hun laver spaghetti kødsovs. Jeg har ikke lyst til at lægge ekstra afgifter på det, jeg betragter som helt almindelige fødevarer«, sagde hun under valgkampen i 2022.
Hvis man tager udgangspunkt i, at et halvt kilo oksekød i dag koster 40 kroner, vil prisen stige til cirka 41,6 kroner med den højeste sats for CO2-afgiften, når man lægger fire procent til.
I den anden model med en afgift på 375 kroner per ton CO2 vil prisen på slagteri- og mejerivarer kunne stige med to procent.
Mens prisen i den tredje model med en afgift på 125 kroner per ton CO2 vil stige med en procent, fremgår det af rapporten.
ritzau
fortsæt med at læse
