Efter nærmere undersøgelser var det alligevel ikke amfetamin, som politi fandt på skole men et sukkerprodukt.

Politi afblæser sag: Hvidt pulver fundet på københavnsk skole var sukkerstof og ikke amfetamin

Lyt til artiklen

Det er et glukoseprodukt og ikke amfetamin, som Københavns Politi søndag aften fandt på Utterslev Skole.

Sådan lyder det i et opslag fra politikredsen på det sociale medie X.

Tirsdag meldte Københavns Kommune ud i en pressemeddelelse, at der var fundet poser med hvidt pulver, som var vurderet til at være amfetamin.

»Vi tager sager om narkotika ved og omkring skoler meget alvorligt og sendte derfor posernes indhold til nærmere tekniske undersøgelser«, skriver politiet i opslaget.

Men selv om de indledende undersøgelser pegede på, at det kunne være amfetamin, står det klart efter grundigere undersøgelser, at det ikke er tilfældet.

Det er derfor ikke længere en sag for politiet, lyder det.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her