Center for Cybersikkerhed vurderer, at der er en stor sandsynlighed for, at hackere misbruger såkaldt generativ AI, skriver centret, som hører under Forsvarets Efterretningstjeneste (FE), i en ny trusselsvurdering.
Eventuelt misbrug af generativ AI ændrer ikke ved den overordnede cybertrussel, lyder det. Den betegnes i forvejen som meget høj. Generativ AI kan eksempelvis være en sprogmodel som ChatGPT.
Ifølge Center for Cybersikkerhed er det vanskeligt at vurdere det præcise omfang. Men centeret oplever, at der er interesse for at bruge generativ AI blandt it-kriminelle. Det kan være til de såkaldte phishing-emails, hvor en hacker eksempelvis kan forsøge at lokke oplysninger fra modtageren eller skabe sig uberettiget adgang til et system. Ifølge Center for Cybersikkerhed kan en sprogmodel sørge for, at teksten i emailen ser rigtig ud.
Der eksisterer også et alternativ til ChatGPT, som hedder FraudGPT. Ifølge Center for Cybersikkerhed er forskellen, at modellen ikke har ChatGPT’s begrænsninger, som skal forhindre misbrug.
ritzau
fortsæt med at læse


























