Fiskeristyrelse beskyldes for at have lempet på regel, der skulle tilgodese havmiljøet. Det tyder på utilfredsstillende forvaltning, siger fødevareminister.

Minister hives i samråd: Er muslingefiskere blevet tilgodeset på bekostning af havmiljøet?

Foto: Per Folkver
Foto: Per Folkver
Lyt til artiklen

En storm af kritik har rejst sig mod Fiskeristyrelsen, der beskyldes for i al hemmelighed at have tilgodeset muslingefiskere på bekostning af havmiljøet.

Sagen, der søndag blev afdækket af TV 2, handler om reglerne for motorer på de skibe, der bruges til muslingefiskeri.

Styrelsen ændrede i 2022 sin fortolkning af reglerne for, hvor stor en motor der må trække de slæberedskaber, som bruges til at fiske muslinger med.

Jo større en motor, fiskerbådene bruger, jo tungere et redskab kan de trække hen over havbunden, og jo mere kan de potentielt skade havbunden.

Reglerne siger, at skibene højst må have en motor med en ydelse på 130 kilowatt af hensyn til havmiljøet.

Alligevel har mindst 11 ud af 30 fiskerbåde ifølge TV 2’s research sejlet med motorer, der havde højere effekt end tilladt, da de forlod fabrikken.

De blev imidlertid gjort lovlige med tilbagevirkende kraft, da Fiskeristyrelsen i 2022 ændrede fortolkningen af reglen, uden at nogen fik noget at vide om det.

Maria Reumert Gjerding, præsident i Danmarks Naturfredningsforening, er chokeret over fremgangsmåden

»Det virker som om, at Fiskeristyrelsen har været mere optaget af at holde hånden over ulovligt fiskeri og finde smuthuller til fiskerne. Det er en bananrepublik værdig«, siger hun til TV 2.

Professor i havmiljø ved Aarhus Universitet Stiig Markager forklarer, at muslingefiskeri med forøget motorkraft kan være medvirkende årsag til udbredt iltsvind i Limfjorden.

Men skibe med store motorer risikerer ifølge Stiig Markager at ’pløje havbunden op’, så næringsstoffer, der ellers var på vej til at bundfælde sig reaktiveres.

»Det bringer næringsstoffer i spil igen, som egentlig var på vej til at blive permanent begravet på bunden«.

»Det organiske stof, der havde lagt sig på bunden, kommer op i et miljø, hvor der er ilt, varme og lys. Så starter nedbrydningen forfra, og så får man udledt både CO2 og kvælstof«.

»Der sker en betydelig klimagasudledning og en genstart af alle de negative effekter, som kvælstof og fosfor har«, siger han til Ritzau.

Stiig Markager understreger dog, at hovedårsagen til Limfjordens problemer er udledning af næringsstoffer fra landbruget.

Fiskeristyrelsen erkender over for TV 2, at man burde have oplyst om den nye fortolkning af reglen, men fastholder, at ændringen er inden for rammerne af den gældende bekendtgørelse.

Vicedirektør Joan Reimann skriver i en mail til TV 2, at Fiskeristyrelsen vil foretage en grundig gennemgang af sine procedurer og retningslinjer.

Minister for fødevarer, landbrug og fiskeri Jacob Jensen (V) føler sig ikke overbevist om, at styrelsen har grebet sagen rigtigt an.

»Der er desværre noget, der tyder på, at Fiskeristyrelsens forvaltning af motorkraftområdet ikke har været tilfredsstillende«, skriver ministeren i en kommentar til Ritzau.

Han hæfter sig ved, at styrelsen har iværksat en gennemgang af området.

»Når den foreligger, vil jeg træffe beslutning om, hvorvidt der er behov for at genbesøge reglerne på området eller andre tiltag«, siger Jacob Jensen.

Carl Valentin, der er fiskeriordfører hos SF, vil kalde fiskeriministeren i samråd om sagen.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her