En grisetransport væltede mandag formiddag på Rute 18 Midtjyske Motorvej og spærrer vejen i begge retninger.

»Der skal ryddes op derude, og grisene skal indfanges«: Midtjysk motorvej er spærret

Lyt til artiklen

En væltet grisetransport spærrer mandag middag Midtjyske Motorvej i begge retninger ved en rasteplads mellem Søby og Herning Syd.

Det oplyser vagtchef Lars Even til TV Midtvest.

Vagtchefen fortæller, at grisetransporten er tippet henover midterrabatten, så den spærrer både i motorvejens nord- og sydgående retning.

Han anslår, at omkring syv-otte grise er sluppet ud af lastbilen, hvor de løber rundt på vognbanen.

»Vi spærrer af i begge retninger i en periode. Der skal ryddes op derude, og grisene skal indfanges«, siger vagtchefen til mediet.

Der er ingen meldinger om personskade i forbindelse med den væltede grisetransport.

ritzau

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her