Ringsteds borgmester, Klaus Hansen (V), har stadig chok i stemmen, da Politiken taler med ham, tre timer efter han fik nyheden om, at Danish Crown vil lukke byens største private arbejdsplads til september og gøre 1.200 mennesker arbejdsløse.
Lige umiddelbart før Danish Crown sendte en pressemeddelelse ud, kontaktede virksomheden borgmesteren for at informere ham om lukningen af slagteriet, der sker som reaktion på, at der de seneste år er sket en kraftig nedgang i antallet af svin, der sendes til slagtning i Danmark.



























