Få avisen i weekenden og fuld digital adgang for 199 kr./md. i op til 6 måneder.

Regeringen vil have kommunerne til at nedbringe deres udgifter til administration markant. Men nøglen til mindre administration findes på Christiansborg, lyder det fra KL-formand, der mandag indleder de årlige økonomiforhandlinger med staten. Ny analyse konkluderer, at syv statslige beslutninger kræver hundredvis af administrative medarbejdere i kommunerne.

Kommuner bruger hundredvis af medarbejdere på at udmønte beslutninger fra Christiansborg

Mandag mødes finansminister Nicolai Wammen (S) med KL's formand Martin Damm (V) og KL's næstformand Jacob Bundsgaard (S) for at indlede de årlige forhandlinger om kommunernes økonomi. Her ses de tre, da de præsenterede en tilsvarende aftale i 2019.  Foto: Jens Dresling
Mandag mødes finansminister Nicolai Wammen (S) med KL's formand Martin Damm (V) og KL's næstformand Jacob Bundsgaard (S) for at indlede de årlige forhandlinger om kommunernes økonomi. Her ses de tre, da de præsenterede en tilsvarende aftale i 2019. Foto: Jens Dresling
Lyt til artiklen

Når formanden for landets kommuner, Kalundborgs Venstre-borgmester Martin Damm, mandag indleder de årlige forhandlinger med regeringen om kommunernes økonomi, så har han et stort ønske med sig: færre regler fra Christiansborg og en erkendelse af, at kommunerne i dag bruger millioner af kroner på at administrere beslutninger, der træffes på Slotsholmen – penge, der kunne være brugt på medarbejdere, der yder omsorg på plejehjem og i daginstitutioner.

»Staten vælter administration over på kommunerne, samtidig med at de siger, at vi skal spare på administrationen. Vi er begyndt sammen med regeringen at kigge på forslag til, hvor man kan afbureaukratisere, men vi skal til at komme op på den store klinge nu, hvis vi skal have stoppet det her«, siger KL-formanden.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad
USA har efterladt forurening i Grønland, der er mere omfattende, end det tidligere har været fremme. Det viser en kortlægning, som Politiken har foretaget af USA’s mindst 36 tidligere baser og militære installationer på verdens største ø. Flere hundredetusinde liter dieselolie, mange tusind tons farligt eller forurenet affald, millioner af liter lavradioaktivt spildevand, miljøgifte og tungmetaller er efterladt i den grønlandske natur. Forureningen skader muslinger og andre havdyr. Nu vil USA tilbage til flere af baserne.

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her