Dip, dressing eller i maden? Det betyder noget, når du køber cremefraiche. For Politikens test af 6 mærker af cremefraiche 18 procent viser, at der især er forskel på konsistensen. Nogle er flydende, andre er mere faste.
»Der er stor variation. De tykke er gode til dip, fordi de bliver hængende på chipsen. De tynde er bedre til salatdressing«, lyder det fra testdommer, fødevareekspert og sensoriker Michael René.




























