I TV 2-dokumentaren ’Den sorte svane’ kan man se en ligegyldighed og en respektløshed over for Danmark og retssamfundet.
Det skriver statsminister Mette Frederiksen (S) i et opslag på Instagram, efter at hun har taget hul på at se den meget omtalte TV 2-dokumentar.
»Det er et udtryk for et helt og aldeles uacceptabelt moralsk skred«, skriver statsministeren.
Dokumentarserien, som TV 2 offentliggjorde tirsdag, viser forbindelser mellem det kriminelle miljø og eksempelvis erhvervsfolk og advokater.
Gennem skjulte optagelser fra en muldvarp i det kriminelle miljø afsløres omfattende og alvorlig kriminalitet som hvidvask af store summer og svindel med bortskaffelse af forurenet jord.
Mette Frederiksen forstår godt, at dokumentaren har chokeret mange. Hun understreger, at hun tager dyb afstand fra det, der foregår i dokumentaren.
ritzau
fortsæt med at læse


























