På mine forældres bogreol stod en bog, som jeg som barn plejede at kigge på med den største foragt. Det var en bog om Danmarks Lærerhøjskole, hvor min far arbejdede, men det var ikke årsagen til mit store antipati mod bogen. Det var derimod bogens titel, der lød ’Aldrig løses mand af lære’.
Titlen var Danmarks Lærerhøjskole slogan, og budskabet var fuldstændig tabt på mit 10-årige jeg. Det var fint nok at gå i skole, men jeg glædede mig især til den dag, den var slut. Derfor lød livslang læring for mig ikke som en gave, men som et fængsel.




























