Som barn hadede jeg tanken om, at man skal lære noget nyt igennem hele livet. Nu forstår jeg endelig glæden ved at gøre noget, som jeg er helt elendig til.

For mig lød livslang læring ikke som en gave, men et fængsel

De seneste år har jeg prøvet at lære at surfe, klatre, stå på snowboard og måske skal jeg tage jagttegn. Pointen er, jeg har opdaget, hvor godt det føles at lære noget nyt, som jeg er helt elendig til. Foto: Peter Hove Olesen
De seneste år har jeg prøvet at lære at surfe, klatre, stå på snowboard og måske skal jeg tage jagttegn. Pointen er, jeg har opdaget, hvor godt det føles at lære noget nyt, som jeg er helt elendig til. Foto: Peter Hove Olesen
Lyt til artiklen

På mine forældres bogreol stod en bog, som jeg som barn plejede at kigge på med den største foragt. Det var en bog om Danmarks Lærerhøjskole, hvor min far arbejdede, men det var ikke årsagen til mit store antipati mod bogen. Det var derimod bogens titel, der lød ’Aldrig løses mand af lære’.

Titlen var Danmarks Lærerhøjskole slogan, og budskabet var fuldstændig tabt på mit 10-årige jeg. Det var fint nok at gå i skole, men jeg glædede mig især til den dag, den var slut. Derfor lød livslang læring for mig ikke som en gave, men som et fængsel.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her