En ny bog om sjælekampen under den kolde krig kaster lys over, hvordan danskerne rustede sig til katastrofe. Ikke ulig situationen i dag, hvor knap halvdelen af os frygter et russisk angreb.

Hvis krigen kom, var det godt at have tre dåser frikadeller i fedt: Sådan blev vi en nation af preppere

 'Hvis krigen kommer' og 'Forberedt på kriser' hedder myndighedernes anbefalinger til danskerne med 62 års mellemrum. Ifølge historieprofessor Rasmus Mariager er der slående ligheder mellem de to publikationer. Og så alligevel.   Fotoet viser en  amerikansk prøvesprængning af en atombombe. Foto: /Ritzau Scanpix
'Hvis krigen kommer' og 'Forberedt på kriser' hedder myndighedernes anbefalinger til danskerne med 62 års mellemrum. Ifølge historieprofessor Rasmus Mariager er der slående ligheder mellem de to publikationer. Og så alligevel. Fotoet viser en amerikansk prøvesprængning af en atombombe. Foto: /Ritzau Scanpix
Lyt til artiklen

I kælderen under Københavns Universitet på Amager er der indrettet beskyttelsesrum i tilfælde af atomangreb. Under den kolde krig fra 1945 frem til Sovjetunionens sammenbrud i 1991 var det en statslig pligt at bygge sikringsrum i offentlige bygninger, så i alt 4,7 millioner danskere kunne søge dækning, hvis krigen kom.

I dag har historieprofessor Rasmus Mariager nøglen til kælderen under KUA, som 1970’er-byggeriet populært kaldes blandt undervisere og studerende. Og det er jo betryggende at vide, hvis et vildfarent missil fra Moskva skulle være på vej mod København i disse dage, hvor danske preppere på Beredskabsstyrelsens anbefaling indkøber store mængder vand, jod og konserves.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Group 2

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her