Politikernes forsøg på at få techgiganter til at respektere grænsen for, hvornår børn må få adgang til sociale platforme, er slået fejl. Men der er nu fundet en ny hammer i den juridiske værktøjskasse.

Et reelt forbud mod børn på sociale platforme er under opsejling

Siden begyndelsen af 10’erne er mistrivsel blandt børn og unge øget. Det har blandt andet fået regeringen til at stramme reglerne for beskyttelse af børns data.      Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN
Siden begyndelsen af 10’erne er mistrivsel blandt børn og unge øget. Det har blandt andet fået regeringen til at stramme reglerne for beskyttelse af børns data. Foto: Philip Ytournel/POLITIKEN
Lyt til artiklen

Børn og unge må i dag ikke selv optage et lån. De må heller ikke selv oprette et mobilabonnement eller indgå en aftale om at få leveret en avis eller Anders And-bladet. Hvis det alligevel sker, er det i strid med aftalelovgivningen – værgemålsloven – og den indgåede aftale er ugyldig og kan rives over.

Alt imens kan børn i den digitale verden med en hurtig samtykkeerklæring indgå aftale om at få kontinuerlig adgang til Instagram, TikTok, Snapchat og Facebook. De store techplatforme siger ganske vist, at man skal være 13 år, og databeskyttelsesloven siger 15. Men der er ingen effektiv alderskontrol, og realiteten er, at mere end hvert andet danske barn er på mindst en social medieplatform ud over YouTube, inden de fylder 10 år.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her