Danskernes livskvalitet er faldet de seneste 10-15 år. Måske fordi vi ved for lidt om, hvad der giver et godt liv. Ny stor undersøgelse blandt 122.000 danskere kortlægger bl.a., hvad penge betyder.
Kollage: Freja Juul Pedersen Foto: Finn Frandsen, Andreas Haubjerg, Thomas Wilmann, Emil Agerskov, Maria Fonfara, Thomas Borberg, Pixels
Tænk, hvis du vandt i Lotto? Du kan sikkert høre reklamesloganet for dit indre øre, mens du i tankerne sejler i retning af en bekymringsfri tilværelse.
Men hvordan påvirker penge og forbrug egentlig vores livskvalitet? Er vi lykkeligere, når vi har højere indkomst, råd til at købe mere, bo større og oftere rejse på ferie?