Er man utilfreds med sin bank, kan man klage til Pengeinstitutankenævnet. Det var der 338 danskere, der gjorde sidste år. Og allerede nu har ankenævnet modtaget samme antal klager i indeværende år. »Vi får betydelig flere klager end sidste år. Jeg tror, det skyldes konjunkturerne. Når det går godt, er der mange ting, der ikke bliver til problemer i pengeinstitutterne, men når økonomien strammer til, er der ting, der bliver til problemer«, siger Henrik Davidsen, sekretariatschef i Pengeinstitutankenævnet. To banker går igen Nævnet har især modtaget klager over bankTrelleborg og Roskilde Bank. Klagerne går på, at kunderne er utilfredse med, at de er blevet rådgivet til at købe aktier i banken. Foreløbig har nævnet ikke noget overblik over, om det er det generelle billede for de øvrige klager også. I øjeblikket behandler nævnet cirka 20 klagesager fra bankTrelleborg, og der forventes en afgørelse i løbet af 14 dage. Banken blev i starten af året overtaget af Sydbank. »Når der sker sådan nogle hændelser, giver det meget opmærksomhed og medieomtale. Det fører også i sig selv til flere sager, fordi mange bliver opmærksomme på, at de kan klage«, siger Henrik Davidsen.
Mange henvender sig til Forbrugerrådet Det mærker de også i Forbrugerrådet. »Det myldrer frem med ting, der er gået galt. Vi får rigtig mange henvendelser«, siger Carsten Holdum, økonom i Forbrugerrådet. De henviser folk til Pengeinstitutankenævnet. Han fortæller, at især bankTrelleborg og Roskilde Bank meget aggressivt har forsøgt at få alle kunder til at blive aktionærer. »I en hel stribe banker – også i dem, der ikke har været i nogens søgelys endnu – har de ansatte haft som mål, at flest mulige kunder bliver aktionærer. Samlet set kan vi konkludere, at problemet har et betydeligt omfang«, siger han. Bankrådgivere står i dilemma Bankernes organisation, Finansrådet, har bedt medlemmerne give hinanden håndslag på, at de nu sikrer, at der ikke ligger for mange egne aktier i kundernes depoter i forhold til en sund rådgivning. 1. november sidste år trådte et skrappere regelsæt i kraft, og bankerne skal nu tjekke, at deres rådgivning også før den dato har levet op til de mere strikse regler. »Hvis banken ikke har levet op til de nye regler, må det være op til en dialog mellem banken og kunden om, hvad man så gør«, siger Jørgen Horwitz, direktør i Finansrådet. Ny køber overtager vrede aktionærer Han påpeger, at det heller ikke er i bankernes interesse, at der foregår en meget aggressiv markedsføring, hvis det ender med, at banken må sættes til salg. »Det bliver sværere at finde en køber, fordi en anden bank ikke kommer til at overtage tilfredse bankkunder, men derimod utilfredse aktionærer«, siger han. Mange bankrådgivere oplever et dilemma I de bankansattes fagforening, Finansforbundet, kender de godt problemstillingen. En undersøgelse viser, at hver fjerde bankrådgiver mindst en gang om året oplever at stå i et dilemma mellem at være kundens rådgiver og bankens sælger. »Der er ingen tvivl om, at det er noget, der har været i stigning de senere år. Og det er ikke holdbart, at vores medlemmer overhovedet skal tvinges til at træffe det valg«, siger Michael Budolfsen, næstformand i Finansforbundet. De ansatte troede selv på Roskilde Bank Han synes derimod ikke, det er unaturligt, at antallet af klager er steget markant, og mener ikke, det skyldes dilemmaet mellem, hvornår bankmedarbejderen er sælger eller rådgiver. »Vi kan ikke spore den sammenhæng. I Roskilde bank troede medarbejderne i den grad på, at det var en god investering – de havde ikke nogen bonusordninger, der gav dem et incitament til at sælge aktier. Og om noget kan man jo sige, at de har fået solgt aktier til deres kunder«, siger han. »Men jeg kan godt forstå, at de, der har tabt rigtig mange penge på aktier, har et behov for at få afklaret, om de er blevet rådgivet rigtigt«. Danskerne har mange bankaktier Forbrugerrådet vil have et bedre overblik over, hvor mange kunder der også er aktionærer:

»Der behøver ikke være noget galt i, at man har mange kunder som aktionærer. Men det kan være et faresignal. Vi ved, at småsparerne ikke er et særligt stærkt modspil over for en stærk ledelse«, siger Carsten Holdum. Han peger på, at danskerne har utroligt mange bankaktier. I april måned konstaterede Nationalbanken, at mens aktiemarkedet var faldet med cirka 6 procent det forløbne år, havde husholdningerne tabt cirka 15 procent på aktier. Årsag: Husholdningerne havde flere bankaktier i deres portefølje end andre investorer.