Vi kerer os om miljøet, når vi shopper dagligvarer, men vi ved ikke, hvad vi skal stille op for at gøre grønne tanker til miljørigtige handlinger.
En analyse fra FDB viser, at lige knap hver tredje dansker i høj eller meget høj grad er bekymret for miljøproblemer som klimaforandringer, forurening af drikkevand og lignende. Men samtidig mener mere end hver fjerde ikke, at de kan gøre en positiv forskel for miljøet gennem deres dagligvareforbrug.


























