Klokken 11 i dag åbnes dørene i Codanhus i København til en julefest for cirka 180 mennesker – typisk ensomme unge og ældre og familier med små børn uden netværk, der har meldt sig til Hovedstadens Røde Kors’ traditionsrige julefest. Når gæsterne går igen klokken 15, har mad, hygge og underholdning forhåbentlig givet dem en varm og god oplevelse. Alt sammen båret frem af en stab på cirka 50 frivillige. Men langt flere har ønsket at give en hjælpende hånd.

INTERVIEW MED DE FRIVILLIGE At hjælpe andre giver glæde

Skrevet op i september
»I år har jeg været nødt til at sige nej til rigtig mange frivillige. Jeg har aldrig før oplevet, at folk kontaktede os allerede i september for at blive skrevet op som hjælpere til arrangementet. En måned før jul stod der allerede 25 på min venteliste«, siger Charlotte Graversen, der står i spidsen for arrangementet.

For at udnytte den store lyst og vilje til at hjælpe etablerede afdelingen et samarbejde med københavnske plejehjem, så ensomme ældre kan få julebesøg af frivillige. Alligevel har det været nødvendigt at opfordre mange julefrivillige til at tilbyde deres hjælp andre steder.

Alt optaget på herbergerne
Og Røde Kors er ikke de eneste, der har oplevet øget tilstrømning. Allerede i oktober havde Mændenes Hjem det antal frivillige, de havde brug for til juleaften.

»Siden da har jeg næsten daglig sagt nej til mennesker, der ønsker at være frivillige«, siger Birgitta Colmorn, souschef for Mændenes Hjem i København. Hun bliver suppleret af sekretariatsleder Mia Sørup fra Missionen blandt Hjemløse.

»Vi drukner nærmest i frivillige i juletiden, og det er i sig selv meget glædeligt med al den omtanke«.

Ifølge Mie Sørup er det vigtigt, at hjælpen modsvarer behovene og meget gerne spredes over alle årets 52 uger. Hun har f.eks. afslået et tilbud fra frivillige om at arrangere nytårsaften for hjemløse.

»Hjælpen kan godt gå hen og få et lidt for eventagtigt skær over sig«, siger hun og understreger, at hun nødig vil misforstås, for der hersker stor taknemmelighed over for de frivillige.

Udviklingen har mange grunde
Ifølge de ansvarlige for at koordinere julehjælpen er iveren efter at hjælpe i julen drevet af mange faktorer. Taknemmelighed over at have det godt med sine nærmeste og tilstrækkeligt med penge leder tankerne i retning af de mindre heldige. Mange ensomme og fraskilte, der ikke har deres børn det år, vil også hellere bruge tiden på noget helt andet, så de også selv indgår i nye fællesskaber. Og nogle reagerer i protest mod fastlåste traditioner og kommercielt ræs.

De mulige årsager er mange, men seniorforsker Torben Fridberg fra SFI, det nationale forskningscenter for velfærd, som stod i spidsen for ’Frivillighedsundersøgelsen’ i 2006, fokuserer på denne:

»Jeg ser det som et velstandsfænomen. Flere har tid og råd og overskud. Der er simpelt hen flere mennesker, som har noget at give«, siger han og tilføjer:

»Og som selv får noget ud af at bidrage med kontakt, nærvær og praktisk hjælp, for ellers ville de ikke gøre det. Det professionelle system løser de tunge opgaver«.

I sektoren peges også på det helt basale, at det er blevet langt enklere for frivillige at melde sig via organisationernes egne hjemmesider eller portalen Frivilligjob.dk. Her er antallet af ansøgninger steget med 46 procent fra cirka 450 per måned sidste år til 658 om måneden i dette års første tre kvartaler.

Hipt at udføre frivilligt arbejde
Andre grunde kan være bedre markedsføring; øget fokus fra politisk hold og øget arbejdsløshed. Det betyder, at flere har tid, og den frivillige indsats ser godt ud på et cv og giver måske de jobsøgende nye kompetencer.

»Endelig er det simpelt hen blevet mere hipt at udføre frivilligt socialt arbejde. Mange unge gør det i dag som noget helt selvfølgeligt. Sådan var det ikke i 1990’erne, da jeg gik på gymnasiet«, siger national konsulent Claes Horne Kjældgaard fra Ungdommens Røde Kors, som på tre-fire år har fordoblet sin frivilligskare fra 2.000 til 4.000.

Han tilføjer, at mange frivillige fascineres af projekter med ’hårde’ målgrupper. Tendensen går i retning af jo hårdere miljø, jo bedre. Projekter i forbindelse med asylcentre, kvindecentre, herberger samt indsatte og børnehjemsbørn står højt på de unge frivilliges ønskeliste.

»Vi må erkende, at nogle projekter er så populære, at vi simpelt hen ikke kan følge med og må foreslå alternative opgaver«, siger han.

Holbæk, Husum og Nørrebro
I universitetsbyerne vil mange studerende f.eks. gerne hjælpe fanger under uddannelse. Men kun få fanger begynder på et studium, og fængsler ligger sjældent i store byer. Vil en indsat i Statsfængslet ved Sønder Omme gerne læse russisk, kan det være svært at finde lokale frivillige.

At der er forskel på at matche brugere og frivillige i storby og provins, er også en erfaring hos Dansk Flygtningehjælp, der fra 2006-2009 øgede sin frivilligskare med en tredjedel.

I de store byer går det som regel hurtigt, og i nogle tilfælde er køen af frivillige længere end køen af brugere. Det gælder f.eks. i et projekt, hvor nyankomne borgere med minoritetsbaggrund matches med danske netværksfamilier.

»Men vi skal ikke længere væk end Holbæk, før det f.eks. bliver sværere at finde en netværksfamilie til uledsagede mindreårige, som bor i bofællesskab«, siger sektionschef Lone Tinor-Centi fra Dansk Flygtningehjælp.

Flest unge og seniorer
Ifølge hendes kollega Nicholas Farr, der er regionskonsulent, er der også masser af nuancer i selve hovedstaden. I Husum har han f.eks. svært ved at skaffe folk til ForeningsGuiderne, der hjælper børn i gang med fritidsaktiviteter. Opgaven har større appel til unge end til seniorer – de to hovedgrupper i organisationens frivilligskare – og der bor ikke særlig mange studerende i området.

Landets største humanitære organisation, Dansk Røde Kors med 220 lokalafdelinger, oplever hverken problemer med at rekruttere frivillige i by eller på land. Skaren, som p.t. tæller 21.800 frivillige, er de seneste 10 år vokset med cirka 33 procent.

Her er den typiske frivillige i pensionsalderen, men senest har mange unge i 20’erne og 30’erne meldt sig i København som besøgsvenner for ældre.

Krav om fleksibilitet
»Det gælder om at have tilstrækkelig mange forskellige varer på hylderne, for de frivillige og deres motiver for at bidrage er meget varierende, ligesom brugernes behov spænder vidt«, siger Steffen Møller Fjordside, chef for Dansk Røde Kors’ sociale aktiviteter.

Han spår, at det i fremtiden kan blive en udfordring at fastholde den stabile indsats, hvor den frivillige forpligter sig f.eks. hver tirsdag eftermiddag pga. overskudsmenneskets voksende krav om fleksibilitet. Selv om man ikke længere er på arbejdsmarkedet, skal familien, ferierne og golfhandikappet jo stadig passes.

Forpligtende, men også givende

Og det ser ud til, at graden af forpligtethed spiller en rolle. Der er vokseværk hos digitale netværk som f.eks. Livsnettet.dk, hvor de aktive – når og hvor som helst de har adgang til en computer – kan chatte med ensomme eller mennesker med specielle problemer. Mens det er noget mere op ad bakke for initiativer som Familievenindeprogrammet, hvor den frivillige typisk knyttes til en enlig mor med børn.

»Vi har stort set altid 10-12 familier, som venter på at få en veninde. For jo, det er forpligtende og krævende, men også tilsvarende givende«, siger projektmedarbejder Tina Arvidsen fra Børns Voksenvenner København.