Lørdagsliv har spurgt fire frivillige dansker om hvad der motivere dem til at hjælpe andre mennesker til jul.
LÆS ARTIKEL Folk står i kø for at blive frivillige
Det føles som en naturlig ting
Inge Lise Juul, 64 år og på efterløn, Østerbro, har meldt sig til et projekt, hvor etniske danskere bliver venskabsperson med folk med etnisk baggrund. Blev du opfordret til at deltage i projektet? »Nej, jeg søgte på Flygtningehjælpens hjemmeside og havde lyst til at være med i noget i forhold til flygtninge eller indvandrere, fordi jeg tror, de har brug for det. Og for at være en modpol til noget af det negative, de ofte bliver mødt med«. Kulturforskelle skræmmer ikke? »Jeg har arbejdet som familiekonsulent i et børnefamilieafsnit i Københavns Kommune, hvor jeg har haft en del med flygtninge og indvandrere at gøre. Jeg har også rejst meget og har i begge situationer oftest følt mig meget velkommen, så det føles som en naturlig ting at gøre«. Hvem vil du helst matches med? »Jeg har skrevet, at det ville være fint med en enlig forælder med et eller et par børn. Jeg ved fra mit job, at det er smadderhårdt i et nyt land at finde ud af alt omkring institutioner og andre forhold knyttet til det at have børn. Og jeg tror, jeg kunne gøre god nytte på det felt«. Skulle du ikke hellere nyde at være frit stillet? »Det gør jeg bestemt også, men som efterlønner har jeg jo tid og overskud«. Du meldte dig i efteråret. Har det undret dig, at du ikke straks fik en match? »Ja, men der er sikkert en forklaring«.
