Mens den københavnske modeuge i denne weekend fyrer de sidste farvestrålende show, nyeste trends og fashionable fester af, levner programmet kun plads til to timers søvn hver nat for magasinet Euromans moderedaktør Frederik Lentz Andersen. Men det er ikke på catwalken, han finder den inspiration, der gør tøj til en helt særlig passion for ham. Den finder han snarere på loppemarkeder, i blogs eller på rejser. »Jeg kan godt det ene øjeblik være meget glad for sort og så møde en eller anden fantastisk person, som får mig til at tænke: Nej, nu skal jeg til at gå mere i farver. Så kaster jeg min kærlighed fuldstændig uhæmmet over et eller andet. Jeg kan godt lide at sætte mig ekstremt meget ind i en stilart eller en subkultur«. Hvordan ser man det på dig? »I Paris købte jeg sådan en militærinspireret skjorte fra Balmain med skulderstropper. Men det værste er, at jeg tit bagefter indser, at jeg har meget, som er i samme boldgade, men som ligger på loftet i kasser og sække. Vi har to loftsrum, og det ene er mit. Noget af tøjet sælger jeg på loppemarked eller giver i sækkevis til Røde Kors-butikken eller til hjemløse. Da vi boede på Vesterbro, jokede vi meget med, at der nok var de mest velklædte hjemløse i Danmark. Der var tøj fra Louis Vuitton, Dior, Comme des Garcons og i den dur«. Hvor mange penge bruger du på tøj? »Mon ikke det er sådan 7.000 til 10.000 kroner i en måned, hvor der er modeuger. Men så er der også måneder, hvor jeg slet ikke bruger noget«. Hvad samler du på? »Jeg har over 200 par jeans. Det er, fordi jeg har samlet siden 1996, hvor LVC, Levi’s Vintage Clothing, kom. Det er en retrolinje, hvor de genopliver deres gamle modeller fra dengang, det startede for 150 år siden. Jeg har købt ind til samlingen hver sæson, og nu har jeg 137«. Går du med dem? »Nej, jeg kan ikke passe dem alle sammen. Jeg har jeans, der spænder fra de 29-30 i taljen, som jeg selv bruger, helt op til størrelse 38 i taljen. De pasformer, man havde dengang, var beregnet til kæmpestore amerikanske guldgravere og jernbanearbejdere, så det afspejler ikke det, vi kan lide at gå med i dag. I dag går jeg næsten udelukkende med Acne jeans. Men dem ser jeg ikke som en samling«. Hvad giver det dig? »Cowboybukserne repræsenterer et årstal og en øjebliksrus. Jeg bliver glad, lidt ligesom når man hører en bestemt sang, som vækker nogle minder i én. Men jeg køber ikke så intenst mere. Min kæreste arbejder ikke mere, hun går hjemme, og vi har sommerhus og bil og stor lejlighed. Man skal jo også være fornuftig, selv om det nok ikke syner af fornuft«. Hvad er så fedt ved lige de her Levi’s? »Netop denne linje repræsenterer en tid, hvor der var en helt anden kvalitet. Man gjorde en dyd ud af håndværk og af at lave holdbare produkter. Paradoksalt nok repræsenterer det alt andet, end den kultur jeg selv dyrker«. Hvornår har du sidst slidt et par bukser op? »Det har jeg aldrig prøvet. Størstedelen af de jeans, jeg har købt, har været ubehandlede og uvaskede. De er raw, kalder man det. Så er de helt stive i det, og det er en tilfredsstillelse at gå dem til«. Hvordan? »Proceduren er, at man går i dem i tre til fem måneder. Så får de whiskers, som nogle kalder dem – det er de folder, der placerer sig efter, hvordan man bærer sine cowboybukser. Når man bruger dem i det daglige og har sin computer på skødet eller har noget i lommen, så kan det ses«. Så ingen vask i tre til fem måneder? »Nej, så længe man kan holde det ud. De kommer til at lugte lidt af hest eller stald. Det er en god idé at komme dem i en pose og i fryseren et par døgn, det dræber nogle af bakterierne. Jeg har lavet en klods, som er skåret ud, så den svarer til mit taljemål. Den bruger jeg, når jeg vasker mine jeans. Klodsen putter jeg ned i bukserne og så vasker jeg dem i lidt sæbe og vand med så neutral temperatur som muligt. Bagefter skyller jeg bukserne og hænger dem op til lufttørring med klodsen i. Så passer de perfekt om hoften og krymper ind i benene«. »Jeg nyder, når jeg ser en anden med de perfekte slidte jeans. Så kan jeg blive ekstatisk lykkelig på hans vegne, og have respekt for hans tålmodighed med at slide de jeans så flot. Og samtidig tænke – gid de var mine«. Tænker du over, om du handler bæredygtigt? »Jeg tænker, at jeg er med til at holde hjulene i gang. Til gengæld kører jeg nærmest aldrig i vores bil, jeg cykler eller går hellere. Hjemme spiser vi kun økologisk. Og så giver jeg de her sække væk. Jeg kan ikke holde ud, at tøjet ikke bliver brugt. Men ellers er det ikke noget, jeg går og tænker meget over«. Hvad bliver du ellers inspireret af? »En af de bedste gaver, jeg har fået de senere år, var et årskort til Louisiana. Der tager vi meget op, og det er inspirerende – jeg nød Cobraudstillingen, da den var der. Vi kører derop og bruger også lang tid på at sidde med børnene og farve og lege med ler og legoklodser. Det er jo inspirerende på en anden måde«.