Jes Dorph-Petersen: Jeg vil hellere have lækkert Rolex end billigt krimskrams

snobeffekt. Rolex-uret mellem to af Jes Dorph-Petersens andre ure signalerer kvalitet og overskud.
snobeffekt. Rolex-uret mellem to af Jes Dorph-Petersens andre ure signalerer kvalitet og overskud.
Lyt til artiklen

Jes Dorph-Petersen er et velkendt ansigt efter mere end tyve år som nyhedsvært på TV 2 Nyhederne. I foråret skiftede Jes Dorph-Petersen efter lange overvejelser til konkurrenten TV3, der ejes af Viasat, og i aften har den kanal premiere på en ny tv-serie, ’Kendis undercover’, hvor blandt andre Jes Dorph-Petersen bliver klædt ud og går undercover blandt intetanende danskere. Og om en måned begynder TV3 dækningen af det ypperste i klubfodbold, Champions League, med den sportsinteresserede Jes Dorph-Petersen som kanalens vært og nye ansigt udadtil. Hvad betyder mærker? »Jeg er ikke nogen fedterøv, så jeg har ikke noget imod en gang imellem at give lidt ekstra for at få noget, som er lækkert og har et godt brand. Jeg kan godt lide ting, der signalerer overskud og god kvalitet. På nogle områder kan jeg sagtens spare. Men når det kommer til mange ting, er jeg en brandsnob«.

LÆS ARTIKEL Jørgen Leth: »Jeg lever som en millionær, men er det ikke«

Hvornår er du en brandsnob?
»For eksempel når det drejer sig om ure. Jeg var tidligere en Tag Heuer- og Omegamand, men under en rejse til USA købte jeg et Rolex Sea-Dweller, som jeg bare var helt forelsket i. Et mekanisk ur, der er vandtæt helt ned til 1.220 meter, hvilket jo er meget praktisk. Rolex-ure bliver designet af ingeniører, ikke designere, og har et råt udtryk – i hvert fald dem uden guld. De har en overlegen enkelhed, mens billige ure ofte har en masse krimskrams«.

Var det et impulskøb?
»Nej, uret købte jeg i Las Vegas i 2008 for 28.000 kroner, men først efter jeg havde researchet igennem længere tid. Og i tre dage var jeg inde og ude af butikken, før jeg slog til. Konklusionen var, at uden det her ur ville mit liv ikke finde ro. På resten af den USA-tur gik jeg bare og kiggede på min højre hånd, hvor jeg har mit ur, fordi jeg er venstrehåndet«.

LÆS ARTIKELMorten Remar: »Jeg kører min 'familiecontainer' med stolthed«Planlægger du de daglige indkøb lige så grundigt? »Nej. Jeg handler ind fra dag til dag. Jeg er rigtig dårlig til at købe ind med en lang horisont og at planlægge. Undtagen når det handler om de basale ting, som jeg altid har i køleskabet: mælk, æg, ost, æblemost fra Irma og Cola Zero. Ofte skriver jeg bare ’aftensmad’ på en seddel, og så går jeg ud og handler«. Laver du ofte mad? »Jeg laver stort set mad hver dag, sidst var det lammeculotte med en kæmpe skål blandet salat – det hænger sammen med, at jeg konstant og for evigt skal passe på vægten. Jeg spiser kun igennem et par dage om ugen«.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her