Som dreng drømte han om at blive professionel fodboldspiller, men han har formentlig ikke sat meget over styr ved at blive journalist, konstaterer den 38-årige DR-vært Kåre Quist: »Hvis jeg havde levet som en munk og ikke havde lavet andet end at spille fodbold, havde jeg måske fået en indskiftning eller to i 2. division øst«. I stedet rister Kåre Quist uhæderlige forretningsdrivende for åben skærm i DR’s forbrugermagasin ’Kontant’ hver tirsdag aften. Senest har en række afsløringer om fusk med hakket kød i supermarkederne vakt stor opmærksomhed og givet ham tilnavnet ’Kød-Kåre’. Afsløringerne til trods spiser han fortsat kød med den største fornøjelse. »Jeg elsker kød. Så meget, at jeg aldrig bliver vegetar«.
Har du slet ikke ændret vaner, siden I selv har afsløret, at meget kød er for gammelt og indeholder for meget fedt? »Jeg er nok blevet mere skeptisk, for indtil nu har jeg været så naiv at tro på det, der står på pakkerne. Det er selvfølgelig ikke alle butikker, der fusker med kødet, så jeg er opmærksom på, hvilke butikker vi har knaldet«. Hvor kan du lide at handle? »Jeg kan godt lide min lokale halalslagter, Irma samt Mad og Vin i Magasin, hvor jeg bliver ved at handle. Men jeg blev faktisk temmelig skuffet over, at Mad og Vin, som er et af landets dyreste supermarkeder, puttede svin i lammekødet, og at man ikke kan stole på fedtprocenterne«. Men du er stadig kunde. Hvorfor? »Det er den fornemmelse af, at det er lidt lækkert, jeg kan lide. Selv om jeg godt ved, at man bliver lidt snydt, for mange af varerne ligner dem, du kan få i en discountbutik«. Går du i discountbutikker? »Det burde jeg gøre, men jeg for doven til at gå flere steder, så hvis jeg er i et dyrt supermarked, køber jeg det hele der«. Har du bil? »Nej, for både min kone og jeg kan cykle til arbejde på 10 minutter. Men jeg elsker biler og elsker at køre bil. Hvis der er noget, jeg bruger mange penge på, så er det at køre i taxa. Jeg er på uhyggelig god fod med chaufførerne, så vi kan bare genoptage samtalen ugen efter. Jeg har en stor fascination af deres fag: De kører i store Mercedeser og ved aldrig, hvad der sker i løbet af dagen«. Du er også fascineret af fodbold! »Ja, jeg har et fast, rødt plastiksæde i Parken – nr. 127. Det koster cirka 2.000 kroner for et sæsonkort, og det er en stensikker del af mit forbrug. Hver anden søndag mødes jeg med nogle gutter, som er blevet voksne og har fået børn og skal koordinere alting med deres partner. Men i Parken kan vi have tre drengetimer, hvor verden er enkel: Vi holder med de hvide, dommeren er dum, og det er i orden at komme hjem med røde øjne. Det er min form for yoga«. Jeg har hørt, at du spiser meget ude?
»Ja, grænsende til det urimelige. Jeg bor på Halmtorvet, hvor jeg alene driver to-tre takeaway-steder, er jeg sikker på. De kender mit telefonnummer og ved, hvad jeg skal have. Jeg er en stor tilhænger af thaimad og indisk. Og sushi. Der ryger uhyggelig meget sushi ned«. Det lyder dyrt? »Meget dyrt. Heldigvis har jeg ikke noget overblik over, hvor meget jeg bruger på takeaway. Det har jeg valgt ikke at have! Jeg har været på afvænningsforløb, men det går helt galt, så nu er jeg nået frem til, at det ikke skal laves om: Jeg elsker takeaway! For mig er det ren zen at sidde alene på wokbar med et bjerg af aviser«. Hvornår har du sidst lavet mad? »Det er nok nogle måneder siden. Jeg kan en rigtig god spaghetti bolognese, som skal buldre i fire timer. Men ellers er jeg ret dårlig til at lave mad«. Lægger du budget? »Nej, jeg er skruet alt for kaosagtigt sammen i hovedet til at lægge budget. Jeg har også mindst 19 kort til Baresso med ét stempel på hvert. Jeg duer ikke til det systematiske«. Giver du gaver? »Hvis jeg skal rose mig selv, så plejer ekskærester, min kone og min familie at sige, at jeg er rimelig gavmild. Sidst var en buket blomster til min kone, fordi jeg var i godt humør over nogle gode seertal«.
I blev gift i juli og holdt festen på Helenekilde Badehotel i Tisvildeleje. Hvor meget brugte I på det? »Det var nok de famøse 100.000 kroner. Vi var 45 mennesker med værelser til alle. Det var et brag af en fest. Selv om jeg var mest stemt for at aflyse brylluppet – det var lige der omkring, hvor man begyndte at tale om finanskrise, så jeg var lidt bekymret. Men jeg blev stemt ned af både kvinden og bankrådgiveren«. Selv om du er en gift mand, går du stadig meget i byen, har jeg hørt. Er det rigtigt? »Jeg går ret meget i byen, ja. Hvis nogle kiggede på mine kontoudtog, ville de gætte på en ung mand, der bor på kollegium«. Giver du penge til velgørenhed? »Jeg giver hver gang, nogen banker på min dør. Men du rammer et ømt punkt, for jeg tænker tit på at melde mig som indsamler, men får det aldrig gjort. Jeg kan bedst lide at støtte et konkret projekt, for eksempel et barn i Afrika, for som journalist bliver man så fandens kritisk over for, om ens penge i virkeligheden bliver brugt på alt mulig andet«.