Rensdyr er blevet ren julekult

Lyt til artiklen

De store nordiske hjorte som elgen og rensdyret er i løbet af de seneste par år blevet fast inventar i de danske hjem og fås i et utal af versioner som figurer til vindueskarmen, print på sengetøjet eller knager til entreen. Tendensen har dog ifølge trendforsker Anne Louise Stargate fra Stargate Designbureau som udgangspunkt intet med julen og julemanden at gøre. »Brugen af rensdyr og elge skal ses i et større perspektiv og falder ind under trenden new nordic«, fortæller Anne Louise Stargate og tilføjer, at det langtfra er en ny trend, idet den kan spores helt tilbage til 2008, da den økonomiske krise lammede landet. Det fik folk til på den ene side at dyrke mådehold og tænke i genbrug og bæredygtighed og på den anden side søge tilbage til naturen og en nordisk kerne, hvilket det nordiske køkken blandt andet er et eksempel på. I boligen er naturen kommet indenfor gennem brug af naturmaterialer som træ og bark. Farverne er afdæmpede i natur, grå, hvid og sort, og vilde nordiske dyr som uglen, ulven, elgen og rensdyret bliver brugt som dekoration.

LÆS OGSÅ Træ og volumen: Her er efterårets boligtendenser

»Dyrene er et symbol på friheden. De lever i pagt med naturen og kan ikke tæmmes«, siger Anne Louise Stargate.

Tendensen har også gjort de ellers tidligere ildesete trofæer populære igen.

»Det er ikke kun jægere, der har dem hængende. Man kan sagtens bare have købt dem på et loppemarked«.

Trofæ-tendens: Jagten rykker ind i stuen Der er dog stadig mange, som har det svært med at have et hoved hængende på væggen, så de fleste nøjes ifølge Anne Louise Stargate med figurerne. Ikke mindst i julen, hvor de også dukker op på hylderne med julepynt. »I julen er det tilladt at flippe lidt mere ud, og har man ikke figurerne stående fremme i hverdagen, er det måske her, de kommer frem«. Fra stormagasin til discountbutik

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her