Otte gevirer og trofæer er det foreløbig blevet til, og endnu et er på vej ind i stuerne hjemme hos Anne-Sofie Birkelund og hendes kæreste, Nikolaj Budde, der begyndte at gå på jagt for seks år siden. De kigger ned fra væggene over den store flydesofa i hjørnet af stuen i parrets andelslejlighed, som ligger højt og nordvendt på Ydre Nørrebro, meget langt fra forestillingen om et hus nær skov og jagtmarker. VI GUIDERHer er fem træfsikre trofæer Nikolaj og Anne-Sofie er langtfra ene om at have gevirer og trofæer hængende i hjemmet. Hovedet af en elg til 5.200 I de seneste år har danskerne taget jagtsymbolerne til sig som aldrig før, også selvom vi ikke går på jagt, og både blandt konservatorer og auktionshuse oplever man en stigende interesse for trofæerne. Hos Lauritz.com bekræfter adm. direktør Mette Rode Sundstrøm interessen og nævner, at priserne er steget støt over de seneste tre-fire år – både i antallet af auktioner og hammerslagspriser.

LÆS OGSÅ Morten Angelo maler på savannens vildskab

»Begrebet trofæer dækker hos os både over geviropsatser og udstoppede dyr. Mens trofæerne tidligere var forbeholdt jægere, er det vores opfattelse, at det i dag fortrinsvis er ikke-jægere, der køber dem, og der er tale om alt fra geviropsatser af dansk råvildt og kronvildt til hele skind og hovedmonterede trofæer fra mere eksotiske dyr som kudu, bøffel eller muflon, som er skudt langt fra Danmark«, siger Mette Rode Sundstrøm.

For nylig har Lauritz.com således solgt en hovedmonteret elg over vurderingen til 5.200 kroner og en hovedmonteret bøffel er vurderet til 6.000 kroner.

Trofæer fra Afrika
Samme billede tegner David Utzon-Frank, som leder våbenafdelingen hos Bruun Rasmussen Kunstauktioner:

»Vi sælger også flere trofæer. Blandt andet har vi en del henvendelser fra udenlandske samlere, som først og fremmest efterspørger antiloper og andre elegante dyr. Under den sprudlende fremgang for få år siden rejste mange danske jagtinteresserede til Afrika, og en del af de trofæer, vi får indleveret, kommer fra konkursboer«, siger han.

Konservator Henrik Larsen i Fredericia mærker den øgede appetit på trofæer. Han har gennem mange år taget imod dyr fra danskere, som har være på jagt herhjemme og i nabolandene i Norden, Tyskland og Østeuropa.

LÆS ARTIKELDanskerne er blevet modigere: Nu tør vi lidt mere end hvidt »Det begyndte så småt for 20-25 år siden. Men nu boomer interessen, fordi jagt ikke længere er forbeholdt velhavere. I dag er det faktisk ikke så dyrt at tage på jagt i udlandet og nedlægge sit eget dyr. Man kan få sin egen jagt i Afrika for 35.000-40.000 kr. og leve sin drøm ud, og det er der mange danskere, der gør«, siger han. »Det kan godt være, at vi befinder os i en økonomisk krise. Men derfor er der stadig mange, som har penge, og danskere fra helt almindelige indkomstgrupper sparer op i to-tre år, før de tager på jagt udlandet«, fortæller Henrik Larsen, der også får mange henvendelser fra danskere, som ikke går på jagt, men vil købe trofæer af rådyr, kronhjorte og mere eksotiske dyr fra savannen og de arktiske områder. Men eftersom Henrik Larsen kun tager sig af dyr, som hans kunder selv har skudt, sender han alle andre på videre jagt i dødsboer, auktioner og netbutikker. Kun begyndelsen Ifølge trendeksperten Anne Glad, som mange danskere kender fra DR’s tv-program ’Kender du typen’, er der en simpel forklaring på vores fascination af jagten og ønsket om at bringe naturen ind i stuerne. »Jagt er nært forbundet med maskulinitet, og eftersom kvinderne har sat sig på boligindretningen, er jagttrofæerne et af de sidste tilbageværende symboler på det, som udpræget er mandens område. Lidt ligesom fodboldpokalerne engang var det«, siger hun. »I de seneste år er jagttrofæerne endt som symbol på vores trang til naturen, og det kan kvinder også lide. Derfor får trofæerne lov at blive hængende – eller bliver hængt op«, siger Anne Glad og ser det som led i en tid med længsel efter det autentiske og ønsket om at gøre tingene selv – dyrke vores egne grøntsager, bage vores eget brød og for nogles vedkommende også skyde dyrene.