Danskerne hører ikke til de modigste folkefærd, hvad angår farver - og slet ikke, hvad angår farverne på hjemmets vægge. Ifølge Flügger, der har over 200 forretninger i Danmark, vælger vi i 90 procent af tilfældene at gå hjem med malerbøtter indeholdende lyse kulører. »Med lyse kulører menes der selvfølgelig de forskellige hvide nuancer, men også helt lyse udgaver af en farve som en lys blå«, forklarer Lone Bjørslev Kisbye, skandinavisk PR-koordinator hos Flügger. At de lyse kulører står øverst på indkøbslisten, når der købes maling, er ikke noget nyt. Malene Lytken, der er cand.mag. i kunst- og designhistorie og for tiden arbejder på et ph.d.-projekt om den professionelle formidling af boligens indretning i Danmark, fortæller, at de lyse vægge langsomt holdt deres indtog i Danmark i kølvandet på nyklassicismen og funktionalismen efter 1930'erne. Vi ville være anonyme »Men det skete lidt efter lidt og ikke på én gang. Farver var stadig en vigtig del af indretningen i 1930'erne«, fortæller hun og nævner som eksempel et indlæg i en boligbrevkasse i damebladet Vore Damer fra 1934, hvor en læser bliver frarådet at male sine vægge hvide, da det ville fremstå som uhyggeligt. De lyse vægge blev dog med tiden de mest almindelige valg, og Lone Bjørslev Kisbye mener, at tendensen blev yderligere forstærket efter terrorangrebet på World Trade Center i september 2001.
LÆS 'MIT FORBRUG' Miljøbevidste Mygind: »Poolen var en langt ude investering«
»Da tårnene forsvandt, var det, som om alle helst ikke ville gøre opmærksom på sig selv - og det gik igen i indretningen, hvor folk mere end nogensinde valgte de lyse, hvide, forsigtige farver«.
Mens væggene fortsat skal holdes i de lyse nuancer, må der godt være lidt mere gang i farverne, hvad angår møbler og andet interiør. Ikke at vi kaster om os med farver, men vi tør trods alt lidt mere.
Kulturelle farveskel
»Jeg tror, de fleste danskere har det som jeg selv: At man typisk er forsigtig med de blivende forbrugsgoder. Jeg har en knaldrød reol, men ellers er resten af mine møbler ret afdæmpede«, siger Joakim Lassen, kreativ direktør hos Montana, der kan fortælle, at 80 procent af firmaets solgte reoler i Danmark er holdt i, hvad han betegner som »ufarlige farver«.
»Det vil sige sort og hvid - og de grå nuancer, der ligger midt i mellem«.
De resterende 20 procent sælges i egentlige farver som rød, grøn og blå.
»Der er nogle kunder, der er gode til at bruge farver. De går helt amok og er meget modige. Det er meget misundelsesværdigt, men ellers er det en helt klar tendens, at de fleste går efter de sikre farver«. Hos Ikea anser man også danskerne og skandinaverne i det hele taget som noget mere traditionelle i deres farvevalg sammenlignet med nogle af de hastigt ekspanderende markeder i Kina og Rusland. »Men jeg vil nu alligevel sige, at folk i Skandinavien og Nordeuropa er bedre til at vælge farver end eksempelvis i USA, der er meget mere konservative«, fortæller Mats Nilsson, range strategist hos Ikea. Han understreger dog, at Ikea ikke foretager store justeringer i varehusenes farveudvalg fra land til land, men har samme sortiment på hylderne alle steder. Modigere svenskere Vi er dog ikke frontløberne i Nordeuropa, og selv sammenlignet med vores svenske naboer er vi ofte en anelse mere forsigtige. »Svenskerne tør generelt lidt mere, når det kommer til vægfarver, og det tror jeg især skyldes deres lange historiske forhold til tapet«, forklarer Lone Bjørslev Kisbye og fortæller, at selv den forsigtige svensker kan finde på at male sine vægge i en nedtonet rød farve, mens den modige svensker går lidt længere og bruger vilde mønstre. Også hos Montana har man noteret sig svenskernes begejstring for rød, men ellers synes de at være lige så begejstrede for de 'ufarlige farver' som danskerne. Den eneste undtagelse på det europæiske marked er ifølge Joakim Lassen Schweiz, der stikker meget ud og stort set går uden om storsællerterne i den gråsorte tone med tilnavnet 'kul' og den hvide med tilnavnet 'snow'. Men derudover synes de fleste lande i Europa at være meget ens i deres farvevalg.
