Der er langt fra de danske skove og jagtmarker til de afrikanske savanners hede græsmarker og støvede flodsænkninger. Men for Morten Angelo er det fjerne himmelstrøg og forestillingen om det liv, dyrene har levet, der fascinerer ham, når han forvandler gamle jagttrofæer fra savanner og præriestepper med brændte jordfarver og kalejdoskopiske mønstre i sort og hvidt. »Jeg kan ikke slå et dyr ihjel. Jeg er ikke jæger og vil ikke vide, hvordan dyret er omkommet, eller være den, der slog det ihjel. Måske er den i sin tid død på en jagt, eller måske blev dyret skudt, fordi det sad fast i et hegn. Det er ikke til at vide, og jeg ønsker heller ikke at vide det. Det er forestillingen om det liv, dyret levede, der er interessant, og den er symbolet på et smukt liv«, siger Morten Angelo.
LÆS ARTIKEL Danskerne er blevet modigere: Nu tør vi lidt mere end hvidt
Dyr til et par tusinde
I stedet køber han dyrene direkte fra jægere, der ikke vil have dem hængende længere eller har for mange, og andre gange finder han dem på netauktioner og hos antikvitetsforhandlere.
Man kan købe dyr til en pris helt ned til et par tusinde kroner.
»Men så er de som regel heller ikke pæne«, siger Morten Angelo, der har bemærket, at priserne er gået i vejret sammen med den øgede interesse for at have et trofæ hængende hjemme i stuen. Der er også blevet længere mellem de gode dyr, han benytter.
»De dyr, jeg køber, koster op til 10.000 kroner, for det er vigtigt, at deres pels er så godt som urørt, før man går i gang«.
Dyrene får nyt liv
Til daglig arbejder Morten Angelo med reklame som partner i firmaet Brandhouse. Men han har altid malet – tidligere foregik det blot på lærred og ikke pels, som gennem de seneste par år har været hans foretrukne materiale. Han har dekoreret alt fra en elan og antilope til en gazelle, kudu, bøffel og den majestætiske oryx med enorme, sylespidse horn.
»For mig er der noget fascinerende over, at dyrene har fået et nyt liv. Vi vil jo alle sammen gerne have en chance eller flere mere i tilværelsen«.
Når der er plads til det i fritiden pakkes pensler og presenning ud i hjemmet i Københavns indre by, og der går nemt en mindre evighed, før han går i gang med at male.
LÆS ARTIKELRolf Sørensen: »Olivenkrukkerne er min kunst« »Jeg går tit rundt om dyret i ugevis uden at komme i gang. Imens står det og kigger på mig på gulvet eller spisebordet, før jeg ved, hvor og hvordan jeg vil starte. Øjnene, udtrykket og måden, hovedet er drejet på – det er alt sammen med til at bestemme, hvad jeg i sidste ende gør ved dyret«, siger Morten Angelo. Hans mønstre leder tanken hen på etniske dekorationer fra Indien, Yemen, Nordafrika og de australske aboriginere. »På næsten alle dyr har jeg malet to træer med flade kroner. Jeg fik ideen, da jeg så to store pinjetræer i Syditalien, og på den afrikanske savanne finder man træer med samme silhuet. For mig symboliserer træerne det smukke i kærlighedens tosomhed, alt det smukke omkring dyrene, og alt det, der truer dem«, siger han. Svær teknik Undervejs har Morten Angelo udviklet teknikken. »Jeg havde tidligere malet på lærred, glas og andre materialer, men ikke pels, og det er en udfordring, for hvis den ikke er helt tør, og man ikke forstår at spare på malingen, begynder pelsen at rejse sig undervejs, og så ender det som noget rod«. Han kender en jæger, hvis kone var kreativ og derfor selv gik i gang: »Hun tog et af de store råvildttrofæer, hun havde hængende derhjemme, ned fra væggen og gik i gang i kælderen. Men et par timer senere blev det hele pakket ned i kasser, for det skulle ingen se«.
