Den billige Delicato-laks fra Aldi smelter i munden, som den skal. Desværre er den lagt forkert i udskæringsmaskinen og udskåret på tværs. Resultatet er nogle underlige skiver, og det er synd, for smagen er tæt på laks, noterer dommerne.
Og der er stor forskel på, hvad man får med hjem, når man køber gravad laks. Det fremgår tydeligt, da de 10 varianter i Lørdagslivs test bliver båret frem for dommerne på Suhrs Madakademiet i København.


























