De i dag 35-årige voksne opvokset med ' Monkey Island'-spillene vil føle sig hjemme fra første sekund, mens yngre spillere vil undre sig over den grovkornede 2D-verden set fra fugleperspektiv, hvor der ikke er indtalte stemmer eller mellemsekvenser, men blot talebobler og atter talebobler.
LÆS ANMELDELSEN Fantastisk eventyrfærd jammer over Ringenes Herre
Man skal ikke lade sig narre af det retrovisuelle ydre. For bag den simple mekanik, hvor man bevæger sig, åbner døre og samler sedler op med et venstreklik, bydes der på en moden scifi-fortælling om en fremtid, hvor videnskabsmænd kan tappe eller ændre folks erindringer.



























