Kovending: Dansk Supermarked tillader nu medarbejdere med tørklæder

Kovending. Dansk Supermarked tillader nu kassedamer med muslimsk tørklæde.
Kovending. Dansk Supermarked tillader nu kassedamer med muslimsk tørklæde.
Lyt til artiklen

Bilka, Netto og Føtex dropper nu det tørklædeforbud, de har for deres ansatte med kundekontakt.

Det sker, selvom Højesteret for snart 10 år siden afgjorde, at supermarkedskædens beklædningspolitik ikke er diskriminerende.

»Vi har løbende taget dialogen med alle vores interessenter og har revurderet beklædningsreglementet internt. Beslutningen er taget tidligere på foråret af den øverste ledelse«, siger Mads Hvitved Grand, pressechef i Dansk Supermarked, ifølge Danmarks Radio.

Truet af boykot

De seneste uger har en gruppe tørklædeklædte kvinder taget initiativ til at rejse en boykot mod Dansk Supermarked, hvor de blandt andet har lavet en aktion foran en Netto i Odense.

På lørdag skulle de iværksætte endnu en aktion foran en Føtex i København.

LÆS MERE

Tørklædepiger varmer op til aktion: »Føtex siger nej, så vi boykotter dig!«

»Det er klart vi ville gerne have kørt en proces, hvor vi sikrede, at det at indføre tørklæde skete i den takt, det skulle, og at vi fik udviklet et virksomhedstørklæde«, siger Mads Hvitved Grand til DR.

Pressechefen tilkendegav i går over for politiken.dk, at han var åben for at mødes med den gruppe, der kaldte til boykot.

Asem Elghiouane

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her