Kun én ud af syv håndstøvsugere klarer alle skær i Politikens test

Lyt til artiklen

Krummer efter morgenmaden, popcorn i sofaen eller sand på bilsæderne. En håndstøvsuger kan være praktisk og hurtig til små rengøringsopgaver, som man ikke lige vil pudse en almindelig fuldvoksen støvsuger på. Men begejstringen over den håndholdte hjælp dæmpes noget, når krummerne falder ud af støvsugeren igen, så snart man lægger den fra sig. Det oplevede levnedsmiddeltekniker Lone Lysdal fra Arla Karolines Køkken med tre af de syv håndstøvsugere i Lørdagslivs test. »Det er tydeligvis meningen, at man skal placere apparaterne oprejst i de medfølgende holdere efter brug, men det bør være muligt at kunne lægge støvsugeren fra sig, uden at snavset dratter ud igen«, fastholder hun. Utætheden trækker ned i bedømmelsen af de tre støvsugere fra OBH Nordica, Nilfisk og Alessi, der ellers alle suger fortrinligt.

LÆS ARTIKEL Middelmådig robotstøvsuger praler med falsk testsejr

Der er også supersug i håndstøvsugeren Rapido fra Electrolux, som er testens vinder. Som den eneste af de syv apparater klarer den samtlige udfordringer i testen og er tillige let at gøre ren. Særligt den ekstra turbo-sugeindstilling begejstrer testdommeren.

Vinderstøvsugeren er testens tungeste, men vægtfordelingen er vellykket, og to hjul på mundstykket aflaster håndleddet, når maskinen er i brug, fremhæver hun.

Lone Lysdal har drysset rasp og mel i en stor køkkenskuffe for at tjekke apparaternes sugeevne. Særligt ude i hjørnerne kommer et par af maskinerne til kort. Den grå og anonyme Bosch-støvsuger er længe om opgaven og tager ikke snavset i hjørnerne, mens den mere sportsvognslignende Hoover er god til krummer, men elendig til finere støv som mel.

LÆS ARTIKELDyr stavblender er suveræn vinderBøvlet rengøring Opladningen af de syv håndstøvsugere forløber problemfrit, men Lone Lysdal understreger, at hun ikke har lavet en langtidstest af maskinerne og derfor ikke kan vurdere, om de lovede brugstider holder i det lange løb. Den lette støvsuger fra Philips er dog ikke så længe om at afsløre visse begrænsninger: »Den går lidt død i det, da den skal suge mel op fra underlaget i køkkenskuffen«, konstaterer Lone Lysdal. Philips har da også kun lovet 9 minutters sugetid – den korteste af de oplyste tider.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her