Mens det bugner af lette, elegante løsninger, hvis du vil afspille musik fra din smartphone på musikanlægget derhjemme, bliver det halve kompromisløsninger, hvis du ønsker samme funktion i din bil. Sådan lyder konklusionen, efter at Tjek har testet tre løsninger, der kobler smartphones mere eller mindre trådløst sammen med bilradioen, så du kan nyde podcast, musik fra streamingtjenester som Spotify og Wimp eller bare din egen musik på telefonen, mens du kører bil.
LÆS OGSÅ iPhone-opdatering gør benzin-app umulig at bruge
Jørgen Rudbeck, redaktør på iPhone Magasinet og journalist ved Magasinet Mobil, har afprøvet Parrot Minikit, Jabra Freeway og TuneLink for Tjek. Han synes, det står sløjt til med opfindsomheden, når det gælder sammenkobling mellem bil og smartphone:
»Pioneer er klart længst fremme med en bilradio, der nærmest forstørrer en iPhone op på en kæmpeskærm midt i bilen. Men ellers er det marked overraskende sløvt«, konstaterer han og henviser til, at Audi som en af de få har indbygget trådløst netværk i sine 2011-udgaver af biltypen A8. Desuden har Sony også netop barslet med en serie af bilradioer, der kan bruges via en app til Android og iPhone.
»Måske er det, fordi vi stadigvæk er tæt knyttet til traditioner omkring det at sidde i en bil, hvor flertallet af bilister måske er tilfredse med bare at kunne høre radio fra P1 til P4, når de pendler. Men hvorfor findes der ikke større udbredelse af bilradioer egnet til internetpodcast, streamingtjenester eller såmænd bare DAB«, undrer han sig over.
Stik er nemmest
Den mest enkle sammenkobling mellem en smartphone og bilradio foregår med et fast lydkabel. Hermed bliver lydkvaliteten optimal, men det kræver, at bilradioen har et indbygget aux-stik, så den kan afspille musik fra andre kilder. Dette stik findes som standard i stort set alle nyere bilradioer, der af og til også har usb-stik eller sågar et integreret iPhone-stik.
Basfyldt musikafspiller kommer i pilleform Vil man køre kabelfrit, er en udbredt løsning en bluetooth-baseret FM-sender, som sidder i både TuneLink og Jabra Freeway. Denne gør, at musikken fra en smartphone bliver udsendt via bluetooth og videre ud på en forudbestemt FM-frekvens. Herefter er det bare at indstille bilradioen på denne frekvens, og så aflytter man pludselig sin helt personlige smartphonestyrede radiokanal. FN-kanalen er ganske lokal og kan kun opfanges i nærheden af bilen.




























