»Vi synes jo rejsekortet er en fremragende idé. Derfor er vi kede af, at det er så besværligt at få styr på priserne«, siger Lars Jørgensen, som sidste forår sammen med sin kone, Tine, stod frem med en kritik af de dyre pensionistpriser på rejsekortet.
65- eller ungebilletter er nemlig på mange strækninger 100 kroner billigere, end hvis man vælger at betale turen via sit rejsekort.




























