Alle rullepølser og andre varer med listeria fra virksomheden Jørn A. Rullepølser er nu hevet op af supermarkedernes kølediske. Det oplyser Fødevarestyrelsens beredskabschef Kim Sigsgaard.
»Vi må sige, at udbruddet er stoppet, fordi vi regner med at have inddæmmet kilden og fået den væk fra markedet, så der er ikke flere, der kan blive syge«, siger Kim Sigsgaard.




























