Danske forældre er bange for kineserne. Især er de bange for den kinesiske tigermor Xinxin Ren Gudbjörnsson.
I en tv-serie på DR hen over sensommeren har hun forsøgt at overbevise forældre i Danmark om, at disciplin, krav og konsekvens får børnene til at præstere markant bedre i skolen, end når børnene møder blødsødenhed og klassisk dansk pædagogik.



























