Forleden fik jeg en mail fra en dansk veninde. Hendes 15-årige søn starter i gymnasiet i 2015 på en linje, hvor der undervises på engelsk. »Kender du en god sommerlejr i USA, som vi kan sende ham på, inden han starter, så han kan blive bedre til sproget«, spurgte hun.

Jeg overvejede ikke, om min veninde var blevet en følelseskold ukærlig kineser, siden jeg så hende sidst, eller om hun var i gang med at overføre vildt ambitiøse idealer om tårnhøje karakterer på sit sagesløse afkom.