Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Tegning: Anne-Marie Steen Petersen

Annegrethe Rasmussen

Privat lektiehjælp til børnene - det er da en fremragende idé

Det er trist, at forældres støtte til deres børns ønsker om at lære mere, ofte bliver stemplet som ’koreanske tilstande’.

Annegrethe Rasmussen

Forleden fik jeg en mail fra en dansk veninde. Hendes 15-årige søn starter i gymnasiet i 2015 på en linje, hvor der undervises på engelsk. »Kender du en god sommerlejr i USA, som vi kan sende ham på, inden han starter, så han kan blive bedre til sproget«, spurgte hun.

Jeg overvejede ikke, om min veninde var blevet en følelseskold ukærlig kineser, siden jeg så hende sidst, eller om hun var i gang med at overføre vildt ambitiøse idealer om tårnhøje karakterer på sit sagesløse afkom.

Jeg så det heller ikke som usædvanligt. På mine børns (franske) skole i Washington vrimler det med tutorer. De fleste er gymnasieelever, der mod betaling hjælper yngre børn med at tackle lektierne.

Jeg har set det i funktion på nærmeste hold, fordi min 16-årige søns kæreste er en efterspurgt tutor. »Det er fantastisk at overvære«, betroede hendes mor mig for nogle måneder siden. »De små elsker at lave lektier med hende. Man kan mærke, at eleverne er blevet gladere for fag, de har haft svært ved i løbet af skoleåret«.

I Danmark er det helt i orden at købe ting, nyde livet og have det sjovt, mens det er ugleset at bruge de samme midler til at forbedre sine børns muligheder på den sociale rangstige

Det er klart, at privat lektiehjælp har en social slagside. Man skal have penge tilovers for at hyre en. Ligesom man skal, hvis man vil købe dyre iPhones, trekke i Andesbjergene eller møblere sin stue med Børge Mogensen og Arne Jacobsen – hvilket jeg kender fra min pæne kulturradikalt lyserøde omgangskreds.

Jeg har imidlertid til gode at se vennerne blive skældt huden fuld for at tage på ferie, erhverve sig dansk design eller det nyeste teknologiske vidunder. For i Danmark er det helt i orden at købe ting, nyde livet og have det sjovt, mens det er ugleset at bruge de samme midler til at forbedre sine børns muligheder på den sociale rangstige. Så privat lektiehjælp – som er blevet mere populært i Danmark – er derfor vejen lige lukt ned i det neoliberale helvede.

Det har intet med omsorg for børnene at gøre, uagtet at det åbenlyst er det, der motiverer de forældre, som hellere vil støtte deres børns ønsker om at blive bedre fagligt og eventuelt også hjælpe et naturligt tilbageholdende barn med at få mere selvtillid end at møblere samtalekøkkenet yderligere.

Således kunne man i Politiken i lørdags læse formand for Skolelederforeningen Claus Hjortdal kalde lektiehjælpen »overflødig, trist og skræmmende« samt et »udtryk for, at forældrene er enormt ambitiøse på deres børns vegne, og det lægger et enormt pres på børnene«.

Landsformand Mette With Hagensen fra Forældreorganisationen Skole og Forældre kaldte tilsvarende udviklingen for en tilnærmelse til »koreanske tilstande, hvor man først går i skole, og så går man til lektiehjælp«.

Hvis man ser bort fra den småracistiske tone over for koreanerne som nyt fjendebillede, står billedet af en fordømmende intolerance tilbage, som desværre alt for ofte dukker op på en venstrefløj, der har overladt fokus på dygtighed og stræben mod det bedste til blå blok.

Superærgerligt for det første – og ikke en naturlig del af arvegodset. Og selvmodsigende for det andet. Fortidens socialistiske lilleskoler var også socialt skævvridende, men de var på en eller anden måde helt okay, ligesom udveksling et år i udlandet også er passabelt hos de røde smagsdommere – måske fordi det minder om forældrenes herlige interrailminder med rygsækken på i 1980’erne?

Men at bruge eventuelle ledige midler til at investere i sine børns fremtid. Det er fy, fy, skamme, skamme hele vejen til Sydøstasien. Hvorimod det i øvrigt er helt okay at supplere skolens gymnastiktimer med privatbetalt individuelt ekstrafodbold eller melde guldklumperne ind i kreative klubber på Louisiana.

Privat lektiehjælp? Niksen biksen. Det hænger ikke sammen.

  • Ældste
  • Nyeste
  • Mest anbefalede

Skriv kommentar

2000 tegn tilbage

Redaktionen anbefaler:

Læs mere:

Annonce

Annonce

For abonnenter

Annonce

Podcasts

Forsiden